100 Meter Challenge er i fuld gang over hele landet – og juniorerne elsker det! I et samarbejde mellem Danish.Golf og Dansk Golf Union blev alle golfklubber i landet inviteret til at deltage i denne publikumsvenlige og sjove konkurrence for juniorer til og med 18 år.

Formatet er enkelt:
Hver klub afholder en lokal kvalifikation fra 100 meter – fx bedst af tre slag, shoot-out eller nærmest-pinden – på et velegnet hul, indspilsområde eller simulator. Klubben sender vinderen videre til en national Trackman-finale, hvor de 18 bedste kvalificerer sig til “The High 5 Hole” ved Danish Golf Championship i Furesø Golfklub lørdag den 16. august.

Her skal juniorerne konkurrere live mod de professionelle – med publikum, DJ, lounge, tv og masser af præmier!

Resultaterne fra klubkvalifikationerne begynder allerede at tikke ind, og du kan følge med i stemningen og de første vindere på vores Instagram: @danish.golf