Har du en stærk stemme, masser af energi og flydende engelsk?

Så har du nu chancen for at blive en del af Danish Golf Championship på Great Northern.

Vi søger to starters, som skal være med til at byde nogle af verdens bedste golfspillere velkommen på første tee under turneringen.

Sådan deltager du

Det eneste, du skal gøre, er at optage en kort video, hvor du laver en fiktiv starter-introduktion på engelsk.

Forestil dig, at du står på første tee under Danish Golf Championship, og præsenter en bold med nogle af de spillere, der deltager i turneringen. Det vigtigste er, at du viser god energi, selvtillid og et naturligt flow på engelsk.

Når videoen er klar:

  • Upload den på Instagram.
  • Tag @danish.golf i opslaget.

Det er vigtigt, at du tagger os – ellers kan vi ikke se din video.

Hvad leder vi efter?

Vi leder efter personer, der:

  • Taler flydende engelsk.
  • Kan skabe energi omkring første tee.
  • Har en stærk og tydelig stemme.
  • Har lyst til at være en del af et internationalt golfevent.

Arbejdstider

De to udvalgte starters skal være til stede:

Torsdag og fredag

  • Kl. 07.30–09.30
  • Kl. 12.30–14.30

Lørdag og søndag

  • Ca. kl. 07.00–13.00

Der kan være mulighed for at dele weekendarbejdet, hvis begge udvalgte primært skal være på første tee.

Deadline

Videoen skal være uploadet og tagget senest fredag kl. 10.00.

De udvalgte deltagere får besked mandag den 10. august via Instagram.

Vi glæder os til at se, hvad du kan!

Link til Instagram her