Den dobbelte ECCO Tour vinder fra 2024 sluttede på femtepladsen ved Raiffeisenbank Golf Challenge i Tjekkiet. Det skete takket være en forrygende finalerunde i -6.

Seks birdies og ikke en eneste bogey.

Det var opskriften på Jacobsens fabelagtige finalerunde søndag eftermiddag i Tjekkiet.

Danskeren har en delt 11. plads som bedste resultat i sæsonen, og har kæmpet en smule med at sætte fire gode runder sammen.

Men weekendens femteplads giver ham et solidt rygstød både selvtillidsmæssigt og på ranglisten. Jacobsen rykker nu op som nummer 50 på ranglisten.

Det er top-45 fra Road to Mallorca, som kvalificerer sig til sæsonafslutningen på Mallorca, hvor de 20 DPWT-kort skal fordeles.

Christian Jacobsen har tidligere gjort det klart, at han gerne vil have fingre i netop dét kort.

Læs mere her: Christian Jacobsen inden Challenge Tour: Jeg skal holde hovedet koldt

Bring fortsætter den gode stime

Også Christoffer Bring har gang i en flot sæson.

I Tjekkiet blev det til en solid 11.-plads, og det markerer danskeren syvende top-20 placering i de seneste otte turneringer.

Den stabile formkurve sender også Bring frem på Road to Mallorca-ranglisten, hvor han nu indtager en 36.-plads.

Herunder får det det fulde danskeroverblik.

Navn Placering
Christian Jacobsen 5
Christoffer Bring 11
Martin Simonsen 21
John Axelsen 27
Sebastian Friedrichsen 27
Jonathan Gøth-Rasmussen 32
Jens Kristian Thysted 44
Jeppe Kristian Andersen 63
Peter Launer Bæk MC
Søren Broholt Lind WD

Palmer Jackson vinder suverænt i Tjekkiet – første titel på HotelPlanner Tour

Det blev til amerikansk sejr ved Palmer Jackson, som sikrede sig sin første sejr på HotelPlanner Tour med overbevisende stil, da han vandt med hele seks slags forspring.

Amerikaneren leverede en fremragende 64’er (-7) søndag eftermiddag og sluttede turneringen i samlet -21. Det efterlod Hongkongs Matthew Cheung og svenske Tobias Jonsson på en delt andenplads – hele seks slag efter.

Du finder det endelige leaderboard lige her.