Fredag morgen var endnu en solrig en af slagsen i Lyngbygaard, hvor finaledagen fra start til slut var særdeles nervepirrende. Fire mand delte føringen inden spillet blev sat i gang, men det var ikke blandt disse, at vinderen skulle findes.

Med en runde i 68 slag (40 point) spillede Oskar Ambrosius sig op på en delt førsteplads, og Viborg-spilleren lignede for en stund en af flere deltager i et muligt omspil. Inden længe ændrede svenske Jesper Hagborg Asp dog på dette.

Svenskeren noterede sig også en runde i 68 slag, og med den skubbede han Ambrosius væk fra førstepladsen. Med to grupper tilbage kunne Asp ikke gøre mere, og han satte sig op på terrassen for at se de sidste grupper komme op ad 18.

I næstsidste gruppe kom danske Christian Jacobsen, som vendte op og ned på alle scenarier med en fabelagtig afslutning. Jacobsen holede et delikat eagle-chip på 17. og fulgte denne op med en givet birdie på 18.

Med sejren rykker danskeren op på femtepladsen på ranglisten, og hvis ikke der var spænding nok om Challenge Tour pladserne inden denne uge, så er der det nu!

Der resterer to turneringer af 2024-sæsonen, og du kan se hele ranglisten her.

Du finder leaderboard fra Trust Forsikring Championship her.