Både Nicolai Højgaard og Niklas Nørgaard klarede cuttet ved denne uges Cognizant Classic, der afvikles på den ikoniske PGA National.
Bare seks huller inde i turneringen lignede Niklas Nørgaard dog ikke en mand, som ville klare sig videre til weekenden.
På de første seks huller noterede danskeren intet mindre end to birdies, en par, en bogey og to dobbelt bogeys, hvilket betød at scoren hed +3.
Takket være seks birdies (6!) i streg fik den langtslående dansker vendt torsdagens runde på hovedet, og med en stabil runde fredag er han klar til de sidste to runder.
Lige så vellykket er det gået Nicolai Højgaard, dog uden et lige så kraftigt festfyrværkeri.
Højgaard har noteret sig to 68’ere og indtager pladsen som nummer 35 i -6 inden lørdagens runde.
Turneringen føres i -13 af amerikanske Jake Knapp som på mirakuløs vis signerede den famøse 59’er på torsdagens åbningsrunde. 12 birdies og ikke en eneste bogey var med til at sikre Knapp en plads i klub-59.
Thorbjørn Olesen var også til start, men missede desværre cuttet.
Du kan se det fulde leaderboard her.
Turneringen kan ses på Eurosport 2 og MAX.