Fredag starter Team Cup, der er en tre-dages hulspils-turnering i Abu Dhabi, hvor to hold på ti spillere hver repræsenterer henholdsvis Kontinentaleuropa og Storbritannien & Irland. Danmark har hele fem spillere med.
af: Sebastian Wiis
2025 er Ryder Cup år, og er du helt vildt med golf som holdspil er der masser at se frem til denne uge.
Tidligere kendt som Hero Cup, blev Kontinentaleuropa under kyndig ledelse af Francesco Molinari i 2023 vindere med 14½-10½ over Storbritannien & Irland, der havde Tommy Fleetwood som kaptajn.
I år er det igen italienske Molinari, der står i spidsen for Kontinentaleuropa, mens Ryder Cup-holdkammeraten Justin Rose overtager kaptajnrollen for Storbritannien & Irland.
Som ved den første udgave for to år siden, er Europas Ryder Cup-kaptajn Luke Donald til stede og vil overvåge begivenheden i De Forenede Arabiske Emirater.
Formatet
Som i 2023 konkurrerer holdene i hulspil over én session med fourballs om fredagen, to sessions med foursomes om lørdagen og én session med singler om søndagen. Alle spillere deltager i alle fire sessions.
En match-sejr giver ét point, mens uafgjorte matcher giver ½ point til hvert hold. Det første hold, der opnår 13 point ud af de 25 mulige, vinder Team Cup-trofæet.
Du kan følge turneringen her og se den på V Sport Golf og Viaplay.
Her er holdene
Kontinentaleuropa:
- Antoine Rozner
- Francesco Molinari (Kaptajn)
- Matthieu Pavon
- Matteo Manassero
- Nicolai Højgaard
- Niklas Nørgaard
- Rasmus Højgaard
- Rasmus Neergaard-Petersen
- Romain Langasque
- Thorbjørn Olesen
Storbritannien & Irland:
- Aaron Rai
- Jordan Smith
- Justin Rose (Kaptajn)
- Laurie Canter
- Matt Wallace
- Matthew Jordan
- Paul Waring
- Tommy Fleetwood
- Tom McKibbin
- Tyrrell Hatton
Early Bird billetpriser
Billettype | Voksen | Spar Lige Nu | Ungdom 17-24* | Junior U 17** |
Partout / Season | 450,00 | 200,00 | 50 % Rabat | Gratis Entré |
Onsdag (Pro-Am) | 50,00 | 90,00 | 50 % Rabat | Gratis Entré |
Torsdag (Runde 1) | 190,00 | 100,00 | 50 % Rabat | Gratis Entré |
Fredag (Runde 2) | 190,00 | 100,00 | 50 % Rabat | Gratis Entré |
Lørdag (Runde 3) | 250,00 | 100,00 | 50 % Rabat | Gratis Entré |
Søndag (Finale) | 250,00 | 100,00 | 50 % Rabat | Gratis Entré |
Gratis Parkering hele ugen
* Ungdomsbilletter 17-24 år sælges med 50% rabat på Voksenprisen
** Børn og unge under 17 år har GRATIS Entré