ECCO Tour og Danish Golf har i dag offentliggjort det nye Partner & Pro-Am-magasin for 2025, og det med en lang række spændende nyheder.

Da ECCO Tourens professionelle tourkalender blev offentliggjort sidste måned, var det med flere nye baner på programmet. Nu udgiver vi vores 2025 Partner & Pro-Am-magasin, og det indeholder ligeledes en lang række nye turneringer og ikke mindst en lang række nyheder og tiltag.

For at styrke samarbejdet med og mellem vores partnere starter vi 2025 med en række nye tiltag, som I alle kan læse meget mere om i magasinet. Der fokuseres i 2025 meget skarpt på den samlede oplevelse og introduceres koncepter som “Meet Your Pro”, hvor proerne tager imod deres hold på rangen og får en god start på dagen. “Player & Partner of the Day” er også et nyt koncept, hvor en aktuel spiller og partner interviewes i en samtale om golf.

Et andet nyt koncept er “Breinholt går til Golf”, hvor Anders Breinholt i en underholdende paneldebat får spillere, kendisser og partnere ud af komfortzonen.

”Vi er nået langt, men vi vil videre! Derfor arbejder vi hele tiden på at gøre den kommende sæson endnu bedre og endnu stærkere til gavn for for partnere og dermed de unge talenter,” udtaler Flemming Astrup fra GolfPromote, der står bag ECCO Tour.

2024 var på mange måder et historisk år, hvor hele ni spillere kvalificerede sig til Challenge Touren. Ni tidligere ECCO Tour-spillere var blandt de 20 spillere, der via Challenge Tourens rangliste rykkede op på DP World Tour. Succesen stopper ikke her. På DP World Tour var der hele fem tidligere ECCO Tour-spillere blandt de 10, der fik et PGA Tour-kort – en helt enestående bedrift, som ikke var sket uden vores mange partnere.

Har du lyst til at læse eller høre mere, så tag et kig i magasinet, som kan læses i bunden af denne side eller via dette link. Du er også meget velkommen til at tage direkte kontakt til: