ECCO Tour har i dag offentliggjort turneringskalenderen for 2026 – og næste sæson byder både på velkendte højdepunkter, stærke danske venues og flere markante nyheder.
To populære baner vender tilbage på kalenderen, Lübker Golf Resort og Aalborg Golf Klub, mens Stensballegaard får en særlig rolle som vært for det officielle Danske PGA Mesterskab. Her spilles dog uden for den ordinære Nordic Golf League-rangliste, da mesterskabet er placeret i friugen mellem sæsonens afsluttende slutspilsturneringer.
Samtidig markerer sæsonen et historisk punkt for dansk professionel golf. Når ECCO Tour gør stop på Lübker i juni, er det nemlig præcis 25 år siden, at promoter Flemming Astrup stod bag sin første professionelle turnering i Henne Golfklub i 2001. Det jubilæum bliver markeret med en præmiesum på minimum 500.000 kroner.
“Det har været en fantastisk rejse. 25 år fyldt med store øjeblikke, uforglemmelige oplevelser og møder med en masse passionerede mennesker, som alle har bidraget til at udvikle golfen i Danmark. Jeg ser tilbage med både glæde og stolthed. Men vi er langt fra færdige. Vi fortsætter med at udvikle ECCO Tour til gavn for dansk golf og de næste generationer af talenter.” siger Flemming Astrup.
Et år med historie, udvikling og fremtid
Med nye baner, stærke partnerskaber og et markant jubilæum i kalenderen står 2026 som en sæson, der både hylder dansk golfs udvikling – og skaber rammerne for de næste kapitler.
| 23-25 Feb | ECCO Tour Spanish Masters | Infinitum Lakes/Hill, Spain |
| 27 Feb- 1 Mar | Infinitum Championship | Infinitum Lakes/Hill, Spain |
| 3-5 Mar | ECCO Infinitum Spring Series Final | Infinitum Lakes/Hill, Spain |
| 9-11 Apr | Sand Valley Open | Sand Valley Golf Resort, Poland |
| 13-15 Apr | Sand Valley Championship | Sand Valley Golf Resort, Poland |
| 17-19 Apr | Sand Valley Spring Series Final | Sand Valley Golf Resort, Poland |
| 6-8 May | Royal Oak Championship | Royal Oak, Jels |
| 21-24 May | Danish Golf Challenge (HotelPlanner Tour) | Eventyr Golf, Odense |
| 27-29 May | Trust Forsikring Championship | Lyngbygaard Golf, Aarhus |
| 3-5 Jun | Samsø Festival Pro-Am – by United Tickets | Samø Golfklub, Samsø |
| 17-19 Jun | GolfPromote 25th Anniversary Invitational | Lübker Golf Resort, Aarhus |
| 29-31 Jul | Max Matthiessen Team Trophy | Smørum Golfklub, Copenhagen |
| 13-16 Aug | Danish Golf Championship (DP World Tour) | Great Northern, Kerteminde |
| 9-11 Sep | Nicon Industries Championship by FREJA | Esbjerg Golfklub, Esbjerg |
| 16-18 Sep | Søllerød Championship | Søllerød Golfklub, Copenhagen |
| 30 Sep – 1 Oct | Danish PGA Championship (NOT NGL) | Stensballegaard Golf, Horsens |
| 14-16 Oct | Road to Europe Final by Sparekassen Danmark | Aalborg Golf Klub, Aalborg |
Samtidig udgiver vi 1. udgave af ECCO Tour Magazine, hvor du kan blive klogere på partnerskaber og Pro-Ams.
Det kan du læse lige her