Et hæsblæsende og historisk 2024 lakker mod enden.
Weekendens DP World Tour Championship markerede afslutningen på 2024-sæsonen. Og hvilken sæson det har været!
Rasmus Højgaard duellerede mod verdensstjernen Rory McIlroy i Dubai til allersidste putt, men danskeren måtte se sig slået med et enkelt slag. Ikke desto mindre sikrede Højgaard sig andenpladsen i turneringen og dermed også andenpladsen på Race to Dubai ranglisten.
Rasmus Højgaard, Niklas Nørgaard og Thorbjørn Olesen har alle haft flotte sæsoner på DPWT denne sæson. Alle har vundet, og har qua deres flotte præstationer sikret sig PGA Tour kort til næste sæson – dermed gør de Nicolai Højgaard selskab i USA.
Alle fire ovenstående er endnu en gang at finde i top-100 på verdensranglisten.
Der starter allerede en ny sæson på DP World Tour næste uge i Australien – det samme gør sig gældende på PGA Tour, men vi kan forvente en længere pause til de største danske stjerner.
Danskerne på Race to Dubai
2 – Rasmus Højgaard
11 – Niklas Nørgaard
13 – Thorbjørn Olesen
58 – Jeff Winther
59 – Nicolai Højgaard
Her kan du se det endelige leaderboard.
Race to Dubai ranglisten finder du her.