Det bliver Sverige mod Danmark onsdag når Sand Valley Spring Series Final skal afgøres onsdag i Polen.

Fire svenskere har besat de fire øverste pladser af leaderboardet, og de jagtes af seks danskere, en landsmand og tre finner. Tobias Edén holdt fast i føringen, da han fulgte sin vanvittige 61’er fra første runde op med en 66’er i tirsdagens anden runde.De to runder bragte svenskeren, der nummer to på årets Road to Europe-rangliste, til hele 19 under par, og han fører med fire slag inden onsdagens sidste 18 huller. “Jeg startede lidt forsigtigt ud, men da de første birdieputts begyndte at trille i, trådte jeg på speederen igen”, fortalte Edén, der også var begyndt at glæde sig til at vende hjem efter to uger på farten. Han har en to-årig derhjemme og en lille én på vej til juni.

Edén deler bolig med blandt andre landsmanden Martin Eriksson, som han har spillet sammen med i de første to runder, og de to får selskab af hinanden igen i morgen, når finalen skal spilles. Eriksson gik nemlig også syv under par (66), og han er fortsat fire slag efter Edén. Eriksson deler andenpladsen med en tredje svensker Adam Wallin, der fører Road to Europe-ranglisten. På fjerdepladsen ligger endnu en svensker, Benjamin Hjort, der også gik en 66’er tirsdag, og han er fem slag efter Edén.

De fire svenskere jagtes af hele seks danskere. Morten Ørum Madsen, Kristoffer Max, Jeppe Kristian Andersen og Peter Launer Bæk deler femtepladsen i 12 under samlet, syv slag efter den førende Edén. William Gøth-Rasmussen og Frederik Birkelund er yderligere et slag efter, og de deler niendepladsen med svenske Marcus Svensson og de to finner Kim Koivu og amatøren Leevi Hellberg.

Førerbolden slår ud kl. 8.17 onsdag, og du kan følge med på Danish Golfs YouTube-kanal fra klokken ca. 10.30, hvor vi sender live fra Sand Valley Golf Resort. Det bliver et studie-show som en test, hvor vi kan vise lidt highlights fra runden, følge førerbolden ind, have gæster i studiet, og vi sender live indtil vi har en vinder af Sand Valley Spring Series Final 2025.

Her kan du se leaderboardet før sidste runde.