Det er ikke kun 156 af verdens bedste golfspillere der gæster Furesø Golfklub i denne uge i forbindelse med afviklingen af den største golfturnering på dansk grund, Danish Golf Championship.

I dag løb tirsdagens pro-am af stablen. Det hyggelige format, hvor tre amatører spiller sammen med en af de professionelle spillere. 17 hold med fire deltagere på hver slog ud fra klokken 8.10 tirsdag morgen. Blandt dem skuespiller og Bodil-vinder Lars Ranthe, der spillede sammen med Dansk Golf Unions direktør Morten Backhausen og danske Hamish Brown fra Aalborg, der deltager i turneringen efter han sidste år kvalificerede sig til DP World Tour.

“Nogle dage kan golf føles fantastisk, og andre dage ligner man en amatør, men sådan er det. Det er et livslangt kærlighedsforhold”, sagde den danske stjerneskuespiller. Se hele interviewet med Lars Ranthe her.

En lille time senere gjorde den tidligere hollandske fodboldstjerne Ruud Gullit sin entré på første tee. Han skulle ud med “EURO 1992”-holdet der også inkluderede John Faxe Jensen, der som de fleste husker “ramte den lige i røven” da Danmark slog Tyskland i EM-finalen i Göteborg i 1992. Tidligere i turneringen vandt Danmark med John Faxe på holdet over Holland, der havde Ruud Gullit på holdet, i semifinalen. De to fodboldlegender spillede desuden for hver sin London-klub tilbage i tiden. Gullit for Chelsea og Faxe for Arsenal.

“Det er jo det golf kan”, sagde John Faxe. “Hjernen slapper af”, nåede han at sige inden han blev afbrudt af Gullit der sagde “I hope”, og så skraldgrinede de begge to! Du kan se hele snakken her som blev optaget inden de sendte deres respektive tee-slag i hver sin retning. “Vi mødes oppe ved greenen”, så ud til at være konsensus, da den hyggelige kvartet, der også inkluderede Gullits bedre halvdel og den tyske pro Nicolai von Dellingshausen, trissede ned ad første fairway. Se hele interviewet med de to fodboldlegender her.

Golf er det bedste!

Du kan stadig sikre dig billetter til onsdagens pro-am og til turneringen, der starter torsdag via linket herunder.

KØB BILLETTER HER