Rasmus Neergaard-Petersen har været professionel i godt ni måneder. Nu har han sin første sejr som professionel. Sejren kom i hus i Challenge Tour-turneringen Kolkata Challenge i Indien.

Før de sidste 18 huller havde Furesø-spilleren bragt sig fire slag foran de nærmeste forfølgere, der talte flere erfarne og tidligere vindere på DP World Tour, blandt andre Alex Levy med fem sejre på DP World Tour og David Horsey med fire sejre, heriblandt Made in Denmark i 2015.

Ingen af dem formåede for alvor at presse Rasmus Neergaard-Petersen på de sidste 18 huller i Indien. Selvom danskeren blev noteret for sin dårligste runde i turneringen, en 71’er, så var det nok til at vinde turneringen med to slag over indiske Rahil Gangjeee og David Horsey.

Sejren til Rasmus Neergaard-Petersen markerede en foreløbig kulmination på en succesfuld start på hans professionelle karriere efter fem års collegeophold på Oklahoma State. Allerede i 2023 viste Rasmus Neergaard-Petersen, at han kan blande sig med de bedste på Challenge Tour, hvor han opnåede to fjerdepladser, og på DP World Tour, hvor han opnåede en delt syvendeplads i BMW International Open.

 – At vinde så tidligt i sæsonen og efter blot ni måneder som professionel er helt fantastisk. Det var ikke helt så let derude i dag, og især Rahil Gangjee formåede at lægge lidt pres på. Men alt endte godt, og jeg kan stadig ikke helt forstå, at jeg står med en sejr, sagde Rasmus Neergaard-Petersen kort efter triumfen var i hus.

Med sejren i Indien rykkede Rasmus Neergaard-Petersen op på andenpladsen på Road to Mallorca, hvor de 20 bedste ved sæsonens slutning kvalificerer sig til DP World Tour. Med andre ord er Rasmus Neergaard-Petersen allerede godt på vej til at rykke op på DP World Tour i 2025. Det er meget passende, da næste år spilles Danish Golf Championship i Rasmus’ hjemmeklub, Furesø Golfklub.

Rasmus Neergaard-Petersen var ikke den eneste dansker i turneringen. Lucas Bjerregaard fik en fin 19. plads, mens Nicolai Kristensen og Jeppe Kristian Andersen faldt langt tilbage i feltet efter en skidt søndag og endte henholdsvis på 56. pladsen og 60. pladsen. Martin Simonsen, Morten Ørum Madsen og Christoffer Bring missede cuttet.

Vi håber, at der flages i de danske golfklubber som en hyldest til Rasmus Neergaard-Petersens flotte sejr.

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Mindre end 14 dage til Sand Valley Spring Series

Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025

Læs mere – Velkommen tilbage, Matteo

Læs mere – OWGR er under pres

Læs mere – GolfPromote ansætter Jesper Thuen

Læs mere – Drama da Kongen af Møn vandt

Læs mere – En hånd til Lucas og MØM

Læs mere – Flere unge skal spille golf

Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!