Når Danish Golf Championship indtager Furesø Golfklub i næste uge, vil hul 5 blive forvandlet til et helt særligt område for børn og unge – The High 5 Hole.

Her venter et loungeområde med adgang kun for børn og unge under 18 år, fyldt med aktiviteter, konkurrencer og hyggelige opholdssteder. De unge får mulighed for at møde de professionelle spillere helt tæt på, give dem en high five, og mærke stemningen midt i turneringen.

“Vi vil gerne give børn og unge en oplevelse, de husker længe – og samtidig bringe dem helt tæt på stjernerne,” siger arrangørerne bag Danish Golf Championship.

Loungen, der holdes under opsyn af frivillige voksne, rummer to store telte med fysiske aktiviteter, sækkestole og en DJ, der skaber den rette atmosfære. Området er åbent hele ugen, men med særligt fokus i weekenden, hvor spillerbesøg og events intensiveres.

KØB DIN BILLET LIGE HER