Denne uge spilles Betfred British Masters på The Belfry – en vigtig turnering ikke mindst for Rasmus Højgaard. Med et godt resultat kan han sikre sig en delt 29. plads i Ryder Cup-ranglisten og dermed spille sig på det eftertragtede europæiske Ryder Cup-hold, der skal i aktion 26.–28. september på Bethpage i USA.
Rasmus Højgaard kommer direkte fra en dramatisk andenplads ved sidste uges Danish Golf Championship. Missede man den afslutning, har man næsten måtte bo under en sten – for dramaet søndag var intenst, og Rasmus måtte se sejren glippe med et mulehår. En triumf dér kunne have lukket Ryder Cup-billetten, så der er næppe tvivl om, at han er ekstra opsat på at levere denne uge.
Og meget tyder på, at formen holder: torsdagens åbningsrunde gik han i 69 slag (-3), hvilket rakte til en delt 12. plads.
Nicolai Højgaard som der også har været meget snak om kunne få et wildcard, fik aldrig det resultat han nok havde håbet på i sidste uge. Så hvis han skal gøre sig gældende må der nok skulle en sejr til på The Belfry.
Lunken dansk åbning
Ud over Højgaard-tvillingerne er flere danskere i aktion denne uge, men her var der ikke helt samme gennemslagskraft.
Rasmus Neergaard-Petersen – som stadig jagter et af de eftertragtede PGA Tour-kort til næste sæson – noterede en runde i 71 slag (-1).
Sidste års vinder af Betfred British Masters, Niklas Nørgaard, kom rundt i 73 (+1), samme score som Jeff Winther. Begge er dermed foreløbigt på den rigtige side af cutgrænsen.
Jacob Skov Olesen, Hamish Brown og Lucas Bjerregaard må derimod løfte spillet fredag, hvis de vil overleve cuttet.
Se hele leaderboardet her