Paul McBride er kommet flyvende fra start til ECCO Tour Spanish Masters By DAT. Irlænderen har startet turneringen på Tour Course, som på papiret er den letteste af de to baner. Det tager dog ikke noget fra den flotte score som Paul leverede. Med en flot runde i 64 slag (-7), har han lagt sig i spidsen for turneringen.
På en stærk anden plads finder vi danske Marcus Helligkilde, der i dag spillede på den sværere Stadium Course. Helligkilde leverede et helt rent scorekort med 6 birdies og 12 pars, hvilket giver ham en runde i 66 slag (-6). I morgen skal Marcus Helligkilde slå ud på Tour Course klokken 10.00.
Morten Ørum Madsen er også kommet godt ud af startblokken. Med en eagle på hul 3 og kun 2 bogeys, sikrer Morten sig en runde i 67 slag (-5), som giver ham tredje pladsen alene. I morgen skal både Morten og Marcus spille Tour Course, mens Paul McBride skal spille på Stadium Course.
Rasmus Broholt Lind og Niklas Nørgaard Møller har også spillet sig i top 5, så alt i alt en god start for danskerne til dette års ECCO Tour Spanish Masters By DAT. Du kan finde alle resultaterne fra dagen her.