Som den bedst placerede dansker på Road to Europe-ranglisten, har Jeppe Kristian Andersen nu sikret sig en invitation til Danish Golf Championship – og det er fuldt fortjent.
Den danske profil indtager i øjeblikket en imponerende 3. plads på ranglisten, Road to Europe, der udgør grundlaget for adgang til HotelPlanner Touren (tidligere Challenge Tour). De fem øverste på ranglisten ved sæsonens afslutning får nemlig en kategori til næste års tour, og Jeppe er i den grad med i kampen.
Ser man på hans sæson indtil videre, er der tale om ren stabilitet i topklasse. Ud af 11 starter har han spillet sig i top 12 hele otte gange – en imponerende statistik.
Han kunne desuden lade sig hylde som vinder af Sand Valley Championship i Polen, som var en del af forårets Spring Series. Hertil kommer to flotte andenpladser – først ved Infinitum Championship, hvor han måtte se sig slået i omspil, og senest ved Smørum Open.
Med den form i bagagen bliver det særdeles spændende at følge Jeppe Kristian Andersen, når han stiller til start på Furesø ved Danish Golf Championship.
Skynd dig at sikre billetter – inden det er for sent!