Vild Rekord – 26 slag på ni huller!
Jeppe Kristian Andersen leverede en spektakulær præstation under første runde af Infinitum Championship, hvor han spillede en fabelagtig bagni i blot 26 slag. Denne vilde score er rekord på ECCO Tour og måske også i andre på andre tours.
Med en runde i 62 slag (-7) har den 29-årige dansker lagt sig i spidsen før de sidste to runder af turneringen. Det bemærkelsesværdige ved Andersens runde er, at han trods en “træls” triplebogey på rundens sjette hul, alligevel formåede at få fem birdies og to eagles på scorekortet.
Tæt efter Andersen, kun et enkelt slag efter, ligger en nordisk trio bestående af svenske Tobias Edén, islandske Sigurdur Gardarsson og danske Mikkel Pedersen fra Smørum Golfklub.
På en delt femteplads finder vi seks spillere, herunder danske Mathias Ballard og den italienske stjernespiller Edoardo Molinari.
Hård dag for Hundebøll
Flere danske spillere, inklusive sidste turneringsvinder Oliver Hundebøll, oplevede en udfordrende dag på banen og skal levere solide runder fredag for at sikre en plads i finalerunden lørdag. Hundebøll gik første runde i 1-over-par og er lige nu to slag fra cutgrænsen. Det var han dog ikke synderligt bekymret: “Jeg var også 1-over på den bane i sidste turnering,” jokede han, da han forlod recording area.
Kjeldsen kæmpede sig tilbage
En anden dansker, den erfarne Søren Kjeldsen, fik også en blandet dag på kontoret. Efter en sløj start, hvor han var to over par efter de første ni huller, leverede han en flot afslutning med fire birdies på de sidste ni. Kjeldsen sluttede i 2-under-par og ligger på en delt 24. plads.
Anden runde af Infinitum Championship spilles fredag morgen med start kl. 08:30.