Presse & Kommunikationsansvarlig hos Danish.Golf & ECCO Tour
Er du passioneret omkring sport, særligt golf, og brænder du for kommunikation, sociale medier og storytelling?
Har du flair for at skabe engagerende indhold og lyst til at arbejde i et fleksibelt miljø, hvor din indsats gør en forskel? Så er du måske den Presse & Kommunikationsansvarlige, vi leder efter til Danish.Golf & ECCO Tour.
Vi søger en kreativ og struktureret person, der kan tage ansvaret for vores samlede kommunikationsindsats. Du vil være en nøglespiller i vores team og få en unik mulighed for at være med til at sætte dagsordenen inden for golfverdenen – og det hele med base fra dit eget hjem eller på vores kontor på Aarhus Ø.
Dine primære ansvarsområder:
Presseansvarlig
- Planlægge og koordinere alle presseaktiviteter for at sikre maksimal synlighed.
- Udarbejde og udsende pressemeddelelser, skabe relationer til medier og sikre professionel omtale.
Website
- Sørge for daglig opdatering af nyheder på vores website
- Udarbejde og udsende nyhedsbreve,
SoMe & LinkedIn
- Udvikle og gennemføre strategier for sociale medier,
- Skabe originalt og engagerende indhold, der får andre til at dele vores historier – vi sætter standarden!
Turneringsdækning
- Deltage under alle turneringsdage og være til stede hver dag. (Ca. 20 events årligt)
- Producere indhold i form af videoer, interviews og artikler.
- Sørge for live-dækning af finaledage for at fastholde publikums engagement
Vi leder efter dig, som:
- Har en stærk interesse for sport, gerne golf, og forstår passionen bag sporten.
- Har erfaring med sociale medier og kan skabe content, der engagerer og konverterer.
- Er en dygtig skribent og kan kommunikere klart og effektivt.
- Kan optage og redigere videoer til sociale medier og web.
- Arbejder struktureret og kan håndtere mange opgaver på én gang.
- Er selvstændig, proaktiv og trives med at arbejde hjemmefra.
- Er villig til at rejse i forbindelse med turneringer og andre aktiviteter.
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling med base hjemmefra, hvor du selv styrer din arbejdsdag.
- Fleksibilitet i hverdagen, kombineret med rejseaktivitet under turneringer og arrangementer.
- Ansættelse på funktionæraftale med pensionsordning.
- En spændende mulighed for at sætte dit præg på kommunikationen i en virksomhed, der er passioneret omkring golf.
- Attraktive personalefordele og et stærkt fællesskab.
Sådan søger du:
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af GolfPromote? Send din ansøgning og CV til jt@golfpromote.dk senest den 15. Januar. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Thuen på 23731100.
Vi glæder os til at høre fra dig!