Her samler vi op på weekendens golfresultater, og der var endnu en gang massere af danske solstrålehistorier.
Den utvilsomt største var Jonathan Gøth-Rasmussens sejr på Challenge Tour ved Challenge de Cadiz. Danskeren viste nerver af stål og fastholdt sin føring hele finaledagen. Med en runde i 69 slag (-3) sluttede Gøth-Rasmussen på 15 under par for ugen og sikrede sig en sejr med ét slag foran irske Gary Hurley.
Sønnen af den tidligere Challenge Tour vinder, Jacob Rasmussen, fik en sløv start, men rejste sig hurtigt på runden med tre birdies.
– Det føles fantastisk lige nu. Det har været en lang dag, og jeg var meget nervøs derude, så jeg er lettet over at få arbejdet gjort. Jeg følte presset på de sidste tre huller, fordi de var meget svære, og greens var hårde, fortæller Gøth-Rasmussen.
Det er den høje danskers første sejr på Challenge Tour, og han glæder sig over at gå i faderens fodspor.
– Det er fantastisk at kunne efterligne min far, og det er utroligt at have to Challenge Tour-vindere i familien nu. Jeg har kommet til Sydspanien hele mit liv på familieferie, og jeg elsker denne del af verden. Jeg elsker banerne, og det føles fedt at vinde her, fortæller danskeren og afslutter:
– Dette er bestemt den største bedrift i min karriere indtil videre. At få mit DP World Tour-kort ved Q-School sidste år var ret specielt, men dette topper det bestemt. Jeg flyver hjem i aften og fejrer sejren med nogle øl i morgen.
Med sejren klatrer Gøth-Rasmussen 95 pladser opad Road to Mallorca ranglisten og indtager 16. pladsen med 358 point. Rasmus Neergaard-Petersen forbliver i førerposition med 1.043 point. Challenge Tour fortsætter nu til Tjekkiet for Kaskáda Golf Challenge, der finder sted på Golf Resort Kaskáda fra 13.-16. juni 2024.
Rasmus Neergaard-Petersen blev nummer 17, mens Hamish Brown og Peter Launer Bæk delte 26. pladsen.
Se resultaterne fra Challenge de Cadiz her.
— o0o —
På DP World Tour og LET blev det til svensk sejr i Helsingborg, dog næppe den vinder hjemmepublikummet havde regnet med. Sebastian Söderberg smed nemlig et forspring på hele otte slag på finalerunden, og derfor kunne den tidligere vinder af Scandinavian Mixed Linn Grant nok en gang kalde sig for vinder. Grant gik en fænomenal finalerunde i 65 slag (-7), og det viste sig at være nok på en historisk og turbulent finaledag. Rasmus Højgaard tilspillede sig en 20. plads, mens Nicole broch Estrup fortsatte sin positive formkurve og fik en flot syvendeplads. Se resultaterne fra Scandinavian Mixed her.
— o0o —
Thomas Bjørn viste endnu en gang storspil på Champions Tour, da han med en score i -8 sluttede som delt nummer fire. Med fjerdepladsen kravler Bjørn seks pladser frem på den overordnede rangliste og indtager 19. pladsen. Top 36 sikrer deres spillerettigheder, når sæsonen er omme til november. Se resultaterne fra American Family Insurance Championship her.
— o0o —
Nanna Koerstz Madsen sluttede som nummer 12 på LPGA, hvor det også blev til svensk sejr i skikkelse af Linnea Strom. Se resultaterne fra turneringen her.
— o0o —
Køb billet til DP World Tour på Lübker
Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship
Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.
Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.