Søren Kjeldsen har endelig indledt sin karriere på PGA Tour Champions efter seks måneders ventetid. Han debuterer ved Senior PGA Championship på den prestigefyldte Congressional Country Club side om side med Thomas Bjørn.
Australske Cameron Percy fører efter første runde af 2025 Senior PGA Championship med en imponerende 67’er (-5). Han har et slag ned til nærmeste forfølger, sydafrikaneren Keith Horne.
Ernie Els, der tidligere har vundet U.S. Open på samme bane, er blandt de spillere, der ligger to slag efter Percy med en runde i 69 slag. Turneringen fortsætter med anden runde fredag.
Percy nævnte efter runden, at hans spillepartner, danske Søren Kjeldsen, der startede stærkt med eagle-birdie-birdie, inspirerede ham til at holde tempoet.
Og netop Kjeldsen indtager sammen med Bjørn 7. pladsen i -2.
Hele 17 spillere præsterede en runde i 70 slag på torsdagens åbningsrunde.
Kjeldsen var -5 efter forni og lignede en mand direkte på vej mod en sikker føring, men desværre spolerede en bagni i 39 slag (+3) festen en smule. Bjørn leverede fire birdies og en enkelt dobbeltbogey på sin vej til runden i -2.
De danske golflegender er blot tre slag efter førende Cameron Percy – så spændingen er absolut intakt, og drømmen om en dansk sejr lever endnu.
Se leaderboard her.
Turneringen kan ses på Viaplay.