Lasse Jensen der i går leverede en ny banerekord på Lübker Golf Resort, har på de første huller formået at holde forfølgerne bag sig. Dog bliver det ikke en let dag for Lasse Jensen, for mange spillere er kommet godt fra start.
Se hele leaderboardet fra Jyske Bank Championship her.
Blandt andet har Sebastian Wiis, der førte turneringen efter første runde, lavet en eagle og en birdie på hans første to spillede huller. Norske Sebastian Eidsæther Syr har også sat et angreb ind, og nordmanden er efter seks spillede huller fire under for dagen.
Svenske Jesper Kennegård der var tæt på at tage sejren i Spanien ved PGA Catalunya Resort Championship og netop kommer fra en sejr ved Stockholm Trophy, nærmer sig stille og roligt Lasse Jensen i toppen af leaderboardet. Det bliver en spændende afslutning på Jyske Bank Championship, hvor der stadig kan nå at ske meget.
Følg med LIVE her.