Ved Genesis Scottish Open blev det aldrig den finaledag, danskerne havde håbet på. Det blev det til gengæld for hjemmepublikummet, som kunne se Robert Macintyre løfte trofæet efter en fabelagtig eagle-par-birdie afslutning.

Højgaard-brødrene lå godt til inden weekenden, men det helt store festfyrværkeri udeblev for de to. Således faldt Nicolai Højgaard 28 pladser tilbage på søndagens runde efter at have signeret en 72’er (+2). Lidt bedre gik det for Rasmus, der efter en runde i par på lørdagens runde skulle bruge en rigtig lav runde om søndagen for at revanchere. Desværre for danskeren blev det “kun” til en 68’er (-2), hvilket ikke var nok til at få ham frem i feltet, hvor han sluttede som nummer 21.

Bedre gik det for den langtslående nordsjællænder Niklas Nørgaard. Danskeren gik en imponerende finalerunde i 65 slag (-5) og kravlede frem på 15. pladsen, hvilket var et sølle slag fra at give ham adgang til næste uges The Open. Thorbjørn Olesen sluttede side om side med Nicolai på en delt 39. plads, og er sammen med Rasmus og amatøren Jacob Skov Olesen klar til årets sidste major, der begynder torsdag på Troon.

Se resultaterne fra Skotland her.

— o0o —

Køb billet til DP World Tour på Lübker

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Højgaard-tvillingerne med fremme i Skotland

Læs mere – Christian Jacobsen vinder efter fabelagtig finalerunde

Læs mere – Kjettrup vinder back to back!

Læs mere – Endnu en fantastisk weekend for dansk golf!

Læs mere – Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard er klar til OL

Læs mere – Thomas Bjørn udnævnt som formand for Danish Golf Championship

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.