I sidste uge kæmpede 60 professionelle og 60 amatører i Dubai Invitational, som var årets første turnering på DP World Tour. Amatørerne var med de tre første dage, mens professionelle spillere kæmpede over 72 huller gennem fire dage. Og blandt de professionelle blev der sat flere bemærkelsesværdige rekorder, der dog ikke var til den positive side.

Blandt de 60 professionelle var der nemlig to inviterede spillere. Den ene var Thomas Bjørn, der opnåede en absolut hæderlig placering med en 32. plads. Den anden inviterede var amerikaneren Ken Weyand, der sluttede sidst blandt de 60.

Ikke bare sluttede Weyand sidst, men han endte også med en score i +53, hvilket var hele 72 slag dårligere end vinderen, Tommy Fleetwood, der sluttede i -19. Det var også 39 slag dårligere end den spiller, der endte næstsidst, svenske Jens Dantorp.

Hvorfor den 54-årige amerikaner fik sin invitation, står hen i det uvisse. Men som sponsor af turneringen står det frit for dem at invitere hvem de vil. Ken Weyand er til daglig direktør og klub-pro i den meget eksklusive golfklub i Florida, der hedder Grove XXIII, og som ejes af basketball-legenden Michael Jordan.

På rygtebasis fortælles det, at det oprindeligt var planen, at Weyand skulle stille op med Michael Jordan som amatørmakker, men at Jordan alligevel ikke kunne deltage. Og da turneringen ikke havde et cut, fik han lov til at spille alle 72 huller.

Mange etablerede professionelle på DP World Tour har udtrykt deres harme over valget af Ken Wayand, som tog en plads fra en etableret spiller. Den altid interessante Eddie Pepperell (som var en af dem der ikke kom ind i turneringen) skrev således på sin profil på X:

– Gamle Ken Weyand får en invitation til et begrænset felt og gør dette (henvisning til billede af scoretavlen). Om han så var Ken fra Barbie, så burde det ikke ske, skrev Pepperell.

Med kun 60 deltagere måtte mange af tourens medlemmer se sig forbigået, ikke mindst englænderen Matthew Jordan, der var første reserve. Og rent sportsligt havde det givet noget mere mening at give pladsen til Jordan.

Dubai Invitational – slutstilling

Husk at du stadig kan købe billetter til Danish Golf Championship 2024 på Lübker Golf & Spa Resort til early bird priser.

Her kan du købe billetter.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs  mere – Kjettrup er inviteret til Dubai

Læs mere – Chefen siger op

Læs mere – Stor fokus på Nicolai Højgaard

Læs mere – Nyt og noter uge 2

Læs mere – Nicolai er ude af top 50 på OWGR

Læs mere – Rory trækker i land

Læs mere – 233 danske herrer på verdensranglisten

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Læs mere – Nicolai Højgaard fik Den Gyldne Golfbold

 

 

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!