En begivenhedsrig finalerunde i Frederikshavn er slut, og det blev danske Peter Launer Bæk, der med en eagle på hul 18 sikrede sig sejren ved Road to Europe Final.

Bæk var ude i næstsidste bold, og havde ikke del i føringen før til allersidst. Et birdieput sneg sig akurat forbi på 17. og dermed skulle danskeren lave eagle på hul 18 for at snuppe sejren – det gjorde han. Han signerede en runde i 65 slag (-7), og det var nok til at snuppe sejren fra Oskar Ambrosius, der på trods af en forrygende finalerunde også i 65 slag (-7), måtte se sig slået på målstregen endnu en gang.

Dagens præstation går til Christian Jacobsen, der noterede intet mindre end ni birdies og signerede en 63’er (-9).

Da sidste putt var rullet i samledes alle de fremmødte tilskuere foran klubhuset, hvor CEO i Golfpromote, Flemming Astrup, takkede både spillere og sponsorere for et fantastisk 2024.

Se de endelige leaderboard her.

Se den endelige Road to Europe Rankings her.

Hør fra vinderen her:

 

Der blev også uddelt Challenge Tour kort til til følgende spillere.

Ranglistens nummer 1,2,3,4 og 5:

Jesper Sandborg

Albin Bergström

Christian Jacobsen

Alexander Frances

Jens Kristian Thysted

Samt de to spillere med tre sejre:

Christofer Rahm

Victor Sidal Svendsen

ECCO Tour går på jule-/vinterferie nu, men vender stærkt tilbage med tre turneringer i Spanien til februar!