Rasmus Højgaard er den højest rangerede spiller på verdensranglisten i feltet i ugens turnering på DP World Tour, der fortsætter i Mellemøsten. I denne uge gælder det Bahrain Championship på Royal GC og det er således med Rasmus som en af turneringens favoritter.

Der er i alt seks danske deltagere hvilket er dejligt, men samtidig også lidt bekymrende, at der igen i denne uge ikke blev plads til Søren Lind og Jonathan Gøth-Rasmussen, der begge fik et lidt yderligt kort til DP World Tour fra Q-School 2023.

Det er svært at gennemskue, hvor mange starter de to vil få på DP World Tour i 2024, men indtil videre har de ikke fået nogen, og vi skal i gang med årets fjerde turnering. Heller ikke i næste uge i Qatar er der i øjeblikket udsigt til en plads for de to danskere. Søren Lind er i skrivende stund 10. reserve.

Af samme årsag har de begge tilmeldt sig næste uges turnering på Challenge Tour i Cape Town i Sydafrika, hvor de får selskab af seks andre danskere.

Tilbage til ugens turnering i ø-staten Bahrain. Udover Rasmus Højgaard har vi Thomas Bjørn, Niklas Nørgaard, Søren Kjeldsen, Jeff Winther og Sebastian Friedrichsen til start. Resten af feltet er ikke specielt stærkt, og kun tre spillere er i top 100 på verdensranglisten.

Udover Rasmus Højgaard (70) gælder det Jordan Smith (81) og Keita Nakajima (92). Af de mere kendte navne blandt de øvrige deltagere kan nævnes Pablo Larrazabal, Yannik Paul, Alex Fitzpatrick, Joost Luiten, Marcel Siem, Matteo Manassero, Rafa Cabrera-Bello og den nyudnævnte Ryder Cup vicekaptajn, Eudoardo Molinari.

Til sidst kan du se et interview med Thomas Bjørn, der for fjerde uge i træk er med på en invitation.

 

Husk at du stadig, frem til 14. februar, kan købe billetter til Danish Golf Championship 2024 på Lübker Golf & Spa Resort til early bird priser.

Her kan du købe billetter.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Snart slut med Early Bird priser til Danish Golf Championship

Læs mere – Tyrrell Hatton til LIV – Sæsonpremiere på Challenge Tour

Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen

Læs mere – Stor dansk fremgang på OWGR

Læs mere – Vinderinterview med Thorbjørn

Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Læs mere – 233 danske herrer på verdensranglisten

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!