Den danske amatør Jacob Skov Olesen er klar den største uge i karrieren. The Open starter torsdag, og det er den første major for den talentfulde “lefty”.
Skov Olesen vandt tilbage i juni en af de mest prestigefyldte amatørturneringer The Amateur Championship. Skov Olesen blev den første danske vinder af mesterskabet nogensinde, og med sejren får han traditionen tro invitationer til nogen af de største professionelle turneringer i verden, og sådan en tager danskeren hul på i denne uge.
Det har været et par hektiske uger efter triumfen i Irland, hvor Skov Olesen har spillet turneringer på samlebånd. Lige efter sejren drog han hjem for at repræsentere Danmark ved det individuelle EM på The Scandinavian. Herefter var det tid til den fornemme holdturnering Palmer Cup, hvor internationale collegespillere dyster mod amerikanske collegespillere. Og senest repræsenterede han Danmark ved EM for hold i Italien. Danskeren erkender også, at der har været fart på, men glæder sig til sin første major-uge.
– Det har været tre vilde uger, hvor der er sket rigtig meget. Jeg har haft tre dages pause, så der har ikke været tid til så meget fejring, fortæller han.
Du vinder en af de største amatørturneringer i verden – er det gået op for dig?
– Jeg ved jo ikke rigtig, hvordan det skal føles, fordi jeg aldrig har været i sådan en situation før. Men jeg tror, at det går mere op for mig når jeg ankommer til Troon og skal forberede mig til en major, udtaler han.
Skov Olesen flyver mod The Open mandag, og får følgeskab af sin træner og den nærmeste familie. Han har ikke sat sig endelige mål for ugen endnu, men vil dog gerne løfte sløret for, hvilke tanker han gør sig op til mesterskabet.
– Jeg er spændt på, hvordan vi kommer til at have det på banen, fordi da jeg spillede The Amateur, blev jeg mere og mere tilpas, jo længere i turneringen jeg kom. Det bliver selvfølgelig en helt anden scene, men jeg siger altid, at jeg aldrig går ind til en turnering uden tanken om at vinde. Det er absurd svært i denne uge, men jeg mener altid man skal stræbe efter det ypperste. Men i første omgang handler det om at klare cuttet, og så er der også The Silver Medal (gives til bedste amatør).
Qua den store præstation i Irland modtog Skov Olesen i sidste uge et wildcard til Danish Golf Championship på Lübker. Et wildcard han er enormt stolt og taknemmelig over at modtage, og en turnering han ser mindst lige så meget frem til som The Open.
– Det var en virkelig fed nyhed, og jeg glæder mig lige så meget til den uge som til The Open. Jeg er enormt taknemmelig og stolt over at få mulighed for at spille på den største scene i Danmark. Det bliver en vanvittig fed oplevelse, og jeg glæder mig til opleve de danske fans indenfor rebene, afslutter danskeren.
Du kan følge Jacob Skov Olesen og de andre danskere her.
The Open starter torsdag og kan ses på Viaplay, TV3 Sport og V Sport Golf.
— o0o —
Køb billet til DP World Tour på Lübker
Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship
Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.
Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Niklas Nørgaard var bedste dansker i Skotland
Læs mere – Højgaard-tvillingerne med fremme i Skotland
Læs mere – Christian Jacobsen vinder efter fabelagtig finalerunde
Læs mere – Kjettrup vinder back to back!
Læs mere – Endnu en fantastisk weekend for dansk golf!
Læs mere – Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard er klar til OL
Læs mere – Thomas Bjørn udnævnt som formand for Danish Golf Championship
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.