Rory McIlroy triumferede på “hjemmebanen” ved Irish Open efter omspil mod Joakim Lagergren. Jacob Skov Olesen sluttede på ottendepladsen mens Jeff Winther sluttede som nummer ni.

Svenske Joakim Lagergren lignede længe vinderen af Irish Open, da han med en fremragende runde i 66 slag.

Men Rory McIlroy svarede igen med et monsterputt på 28 fod for eagle på sidste hul og tvang turneringen ud i omspil. Begge spillere leverede birdies på det første ekstra hul, og på det næste klarede McIlroys bold kun lige netop vandet, men resultatet blev igen en birdie til hver.

På tredje omspilshul kom afgørelsen så. Lagergren fandt vandet, og McIlroy kunne med to sikre putts fuldende sejren og gentage triumfen fra 2016 på samme bane.

Jacob Skov Olesen spillede i bold med svenske Lagergren, men måtte nøjes med en 71’er (-1) og en ottendeplads i turneringen. Et enkelt slag dårligere var Jeff Winther. Modsat Skov Olesen spillede Winther sig frem på leaderboardet takket være en 69’er.

Begge danskere springer dog frem på Race to Dubai.

Jacob Skov Olesen kravler 11 pladser frem til en plads som nummer 50 mens Winther hopper hele 20 pladser frem til 78. pladsen.

Se det endelige leaderboard fra Irish Open her.

Få et opdateret ranglisteoverblik her.