Rasmus Neergaard-Petersen åbnede Danish Golf Championship med en 69’er (-2) trods en dobbeltbogey på allerførste hul.
Hul 10 er vel nok banens sværeste hul denne uge i Furesø.
Et 488 meter langt par-4 hul, og det viste tænder allerede fra morgenstunde af, hvor det helt store hjemmebanehåb, Rasmus Neergaard-Petersen, noterede sig en 6’er på det smalle hul.
“Det var selvfølgelig ikke en drømmestart, men man ved, at det er et svært åbningshul”, fortalte han efter runden.
Herfra fik den danske stjerne vendt skuden på fornem vis, og det blev til fire birdies og 13 pars på de resterende 17 huller.
I skrivende stund placerer det Neergaard-Petersen på en femteplads. Og danskeren er glad for spillet efter den hårde start, og ser frem til runden i morgen.
“Det er så fedt at se så mange mennesker en torsdag morgen, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang i morgen. Jeg spiller virkelig solidt i dag. Driver bolden godt, og slår rigtig mange gode putts,” afsluttede han.
Hvis du endnu ikke har sikret dig billet – kan du gøre det herunder.
KØB DIN BILLET HER