Der blev skudt lavt i første runde af THE CJ CUP Byron Nelson på PGA Touren, og verdensetteren Scottie Scheffler viste endnu en gang, hvorfor han topper verdensranglisten. Amerikaneren leverede en forrygende runde i 10 under par, 61 – en score der endda kunne have været endnu lavere, da han var 7 under allerede efter de første 9 huller.

Scheffler har to slags forspring til nærmeste forfølgere, Rico Hoey og Jhonattan Vegas, der begge gik 63.

Rasmus Højgaard bedst af danskerne

Rasmus Højgaard fortsatte de gode takter fra sidste uges Zurich Classic og åbnede med en 65’er (-6). Det giver ham en delt 11.-plads – og en stærk start i et tæt felt.

Han deler placeringen med syv andre spillere.

Niklas Nørgaard bogeyfri – Olesen og Nicolai hænger på

Lige efter følger Niklas Nørgaard, der leverede en bogeyfri runde i 66 slag (-5), hvilket rækker til en delt 19.-plads – hvor hele 20 spillere ligger side om side.

Thorbjørn Olesen gik rundt i -4 og deler 39.-pladsen med 19 andre spillere. Et enkelt slag længere nede finder vi Nicolai Højgaard, der med sin 68’er (-3) befinder sig på en delt 59.-plads.

Alt åbent i tæt felt

Med undtagelse af Schefflers raketstart er der tæt pakket på leaderboardet, og der kan nå at ske en hel del i løbet af anden runde, hvor de danske spillere stadig har rig mulighed for at gøre sig gældende.

Følg med lige her, og på MAX og Eurosport.