Her får du et overblik over, hvilke danske spillere der er i aktion i denne uge, og hvor de spiller.

Det er Major-tid igen.

U.S. Open 2025 spilles for 10. gang på legendariske Oakmont, kendt for sine lynhurtige greens og brutale rough. Banen er renoveret siden 2016 og sat op til at teste selv verdens bedste.

Bryson DeChambeau er forsvarende mester, mens Rory McIlroy og Scottie Scheffler kommer ind som årets formstærke stjerner – begge med tre sejre og hver sin Major i år.

Syv DP World Tour-spillere, herunder danskerne Niklas Nørgaard og Rasmus Neergaard-Petersen, får debut i mesterskabet, der endnu engang lover drama og storhed på golfens hårdeste scene.

Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard er også klar, og du kan følge turnering lige her samt se den på Viaplay og TV3’s kanaler.


HotelPlanner Tour er 10 danskere klar til Raiffeisenbank Golf Challenge på Kaskada Golf i Tjekkiet.

Banen har fået en opdatering med fjernelse af 30 bunkers og nye teesteder på hul 16 og 17.

Turneringen markerer den 13. i rækken på HotelPlanner Tour 2025, og præcision bliver afgørende på de smalle fairways og i den tætte rough.

Tidligere vindere i Kaskáda er alle rykket op på DP World Tour, heriblandt danske Hamish Brown, der vandt her i 2024.

Blandt de lokale profiler er Jiří Zuska og Filip Mruzek, mens turneringen også byder på udvidet Pro-Am, Porsche testkørsler og Ryder Cup-legenden Jamie Donaldson som ambassadør.

Du kan følge turneringen lige her.


Nordic League-spillerne har taget turen fra Samsø til Stockholm.

Eller det vil sige, det er faktisk de færreste fra sidste uges turnering på Kattegatøen, som har taget den lange køretur.

Kun Kristoffer Max, August Thor Høst og Jacob Worm Agerschou skal repræsentere de danske farver.

Live it Trophy starter onsdag morgen, og du kan følge med lige her.