Her får du ugens overblik over, hvilke danske spillere der er i aktion denne uge, og hvor de spiller.

Efter herrerne duellerede i et historisk OL sidste uge er det nu damernes tur. Onsdag morgen starter OL for kvinderne, og her er Danmark flot repræsenteret i skikkelse af Nanna Koerstz Madsen og Emily Kristine Pedersen. Nanna slår ud i anden bold klokken 09:11, mens Emily starter sin olympiske kampagne klokken 11:17.

Du kan følge de danske damer lige her.

Hele den olympiske golfturnering kan ses på TV2 Play og MAX.

— o0o —

Nicolai Højgaard og Thorbjørn Olesen har ikke tid til at fordøje oplevelserne fra Paris ret længe, da de allerede er i ilden i USA denne uge til PGA Tour turneringen Wyndham Championship, der er den sidste turnering inden slutspillet. Der skal for alvor topresultater til, før danskerne kan sikre sig billet til det forjættede playoff.

Turneringen kan følges her.

— o0o —

Challenge Tour er Lucas Bjerregaard klar til at fortsætte de gode takter. Nordjyden sikrede sig plads i top-45 på Road to Mallorca Rankings ved sidste uges top-10 placering på K Club, og han er derfor garanteret en del flere starter resten af sæsonen. Udover Bjerregaard er yderligere otte danskere klar i Skotland, og du kan følge dem lige her.

— o0o —

Nordic League feltet er i Sverige, hvor Forsbacka Open starter onsdag morgen. 16 danskere er med, heriblandt ranglistens nummer to og seks, Jens Kristian Thysted og Christian Jacobsen.

Følg turneringen her.


Køb billet til DP World Tour på Lübker