Her får du et overblik over, hvilke danske spillere der er i aktion i denne uge, og hvor de spiller.

Denne uge fortsætter The Back 9DP World Tour med traditionsrige Omega European Masters i Crans-Montana, hvor spillerne får den sidste mulighed for at imponere Europas Ryder Cup-kaptajn Luke Donald, inden han udpeger sine seks kaptajnspicks 1. september.

Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard, Hamish Brown, Jacob Skov Olesen, Rasmus Neergaard-Petersen, Lucas Bjerregaard og Alexander Frances er klar.

Englænderen Matt Wallace vender tilbage som forsvarende mester efter sidste års dramatiske sejr i omspil mod Alfredo Garcia-Heredia.

Matt Fitzpatrick, Major-vinder og tre gange Ryder Cup-deltager, håber at fortsætte sin succes i Crans-Montana. Han har vundet turneringen to gange og har yderligere tre top-10 placeringer på otte optrædener.

Med fem top-10 placeringer i sine seneste syv turneringer er han blandt favoritterne.

Landsmændene Marco Penge, en dobbeltvinder i år, og Aaron Rai vil også forsøge at styrke deres chancer, inden Donald træffer sine valg 1. september. Og det vil Nicolai højgaard naturligvis også. Måske en stærk uge i alperne kan give ham en plads side om side med brormand?

Turneringen har dog også et internationalt snit. Wyndham Clark, vinder af U.S. Open 2023, er med i feltet sammen med flere PGA TOUR-profiler som Patrick Rodgers og Erik van Rooyen.

Derudover stiller 11 vindere fra denne sæsons Race to Dubai til start, heriblandt Alex Noren, som både er forsvarende vinder fra sidste uge og tidligere dobbeltvinder af Omega European Masters. Feltet tæller også tidligere mestre som Danny Willett og Miguel Ángel Jiménez.

En særlig historie i år er Mike Lorenzo-Vera, der spiller sin 285. og sidste turnering på DP World Tour. Den karismatiske franskmand, der blev professionel i 2007 og vandt HotelPlanner Tours rangliste samme år, stopper karrieren uden en sejr på øverste niveau, men med fem andenpladser og en plads i mange fans’ hjerter.

Turneringen kan ses på V Sport Golf og Viaplay.

Og du kan følge den lige her.


HotelPlanner Tour starter Dormy Open torsdag på Upsala Golfklubb.

Dormy Open er tilbage på Road to Mallorca efter et års pause og spilles for fjerde gang siden debuten i 2021. Tidligere vindere tæller Félix Mory, Emilio Cuartero Blanco og Jacques Kruyswijk.

Topnavnene David Law og Oihan Guillamoundeguy står over i denne uge, hvilket åbner for jagtende konkurrenter.

Italienske Filippo Celli, der netop vandt The Dutch Futures, ligner favoritten, mens landsmanden Renato Paratore jagter sæsonens tredje sejr.

11 danskere stiller til start, og du kan følge turneringen lige her.


Nordic League er for anden uge i træk i Finland.

I seneste turneringen blev det til Jacob Agerschous første sejr som pro.

Læs mere her: Første sejr til Jacob Agerschou

Han er til start igen, sammen med Victor Bjørløw, August Høst, Frederik Birkelund, Nikolaj Lange Andersen, Jamie Tofte Nielsen, Morten Ørum Madsen, Emil Kjeldsen og Mads Rasmussen.

Følg turneringen her.