I denne artikel får du det store overblik over, hvilke danskere der er i aktion, og hvor de spiller.
På DP World Tour er det tid til årets sidste regulære turnering. Genesis Championship i Sydkorea er sidste mulighed for at snige sig ind i top-114 (og sikre kortet til næste år), samt at spille sig i top-70, så man er kvalificeret til den kommende Abu Dhabi HSBC Championship.
Vi har fire danskere til start: Sebastian Friedrichsen (148), Søren Kjeldsen (170), Nicolai Højgaard (78) og Rasmus Neergaard-Petersen (109). Tallene i parentes viser deres placering på Race to Dubai Rankings inden ugen.
Du kan se starttider her.
Turneringen kan ses på V Sport Golf og Viaplay.
På Champions Tour skal den danske golflegende Thomas Bjørn forsøge at fortsætte det gode spil fra sidste uges turnering, hvor det blev til en flot femteplads. Bjørn indtager en 22. plads på ranglisten, hvor top-36 kvalificeres til årets sæsonfinale, Charles Schwab Cup Championship, og dermed også erhverver sig bedste kategori til næste sæson.
Du kan følge turneringen her.
Turneringen kan ses på Discovery+ og MAX.
På LPGA er både Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen til start ved Maybank Championship.
Du kan se starttider her.
Turneringen kan ses på V Sport Golf og Viaplay.