Ruud Gullit, Preben Elkjær, Søren Lerby, Nikolaj Ehlers, Nikolaj Jacobsen, Tom Kristensen, John “Faxe” Jensen, Lars Ranthe og Uffe Holm er blandt de kendte navne, der deltager i årets Pro-Am forud for Danish Golf Championship.

Inden verdenseliten på DP World Tour tager hul på Danish Golf Championship på Great Northern, bliver banen indtaget af en række markante profiler fra sportens og underholdningens verden.

Årets officielle Pro-Am-turneringer byder på et stærkt felt af kendte deltagere, når tidligere fodboldstjerner, en verdensmester i håndbold, en NHL-profil, en Le Mans-legende og kendte profiler fra film, tv og underholdning spiller side om side med de professionelle golfspillere.

Tirsdagens stjernefelt

Tirsdag den 11. august kan publikum blandt andet opleve:

  • Nikolaj Jacobsen – landstræner for det danske herrelandshold i håndbold – et hav af VM, OL og EM gold
  • Nikolaj Ehlers – dansk NHL-stjerne
  • John “Faxe” Jensen – EM-vinder med Danmark i 1992
  • Tom Kristensen – ni gange vinder af 24 Hours of Le Mans
  • Lars Ranthe – prisvindende skuespiller og passioneret golfspiller
  • Uffe Holm – komiker, tv-vært og passioneret golfspiller

Fodboldlegender onsdag

Onsdag den 12. august fortsætter stjerneparaden med tre af de største navne i international fodbold:

  • Ruud Gullit – Ballon d’Or-vinder og europamester med Holland
  • Søren Lerby – tidligere dansk landsholdsspiller og mangeårig Bundesliga-profil
  • Preben Elkjær – en af dansk fodbolds største profiler gennem tiderne

De kendte deltagere bliver en del af den officielle Pro-Am, hvor de spiller sammen med tre amatørspillere og en professionel fra DP World Tour. Formatet giver både deltagerne og publikum en unik oplevelse, hvor golf i verdensklasse møder nogle af sportens og underholdningens største personligheder.

I år afvikles der én Pro-Am tirsdag den 11. august og én onsdag den 12. august. Begge dage består feltet af 22 hold, hvor hvert hold sammensættes af tre amatører og én professionel spiller fra DP World Tour.

For publikum er Pro-Am-dagene en oplagt mulighed for at komme helt tæt på både internationale golfprofiler og en række velkendte ansigter, inden Danish Golf Championship for alvor går i gang.

Danish Golf Championship spilles på Great Northern fra den 13.-16. august, hvor nogle af verdens bedste golfspillere kæmper om titlen på en af Europas højest rangerede golfbaner.


Kendte deltagere i Danish Golf Championship Pro-Am

Tirsdag den 11. august

  • 🤾 Nikolaj Jacobsen – landstræner for det danske herrelandshold i håndbold
  • 🏒 Nikolaj Ehlers – dansk NHL-stjerne
  • John “Faxe” Jensen – EM-vinder med Danmark i 1992
  • 🏎️ Tom Kristensen – ni gange vinder af 24 Hours of Le Mans
  • 🎬 Lars Ranthe – prisvindende skuespiller
  • 🎤 Uffe Holm – komiker, tv-vært og ivrig golfspiller

Onsdag den 12. august

  • Ruud Gullit – Ballon d’Or-vinder og europamester med Holland
  • Søren Lerby – tidligere dansk landsholdsspiller
  • Preben Elkjær – dansk fodboldlegende

Køb billetter her