Rygterne har svirret længe, men nu er det officielt: Jon Rahm skifter til LIV Golf. Nyheden, der blev præsenteret sent torsdag aften i USA, har sendt chokbølger gennem den traditionelle golfverden, ikke mindst PGA Tour og DP World Tour.

Jon Rahm var fra starten en indædt modstander af det saudiarabiske LIV Golf-projekt, og mange gange stod han frem som forsvarer for de gamle etablerede tours. Men nu har piben fået en anden lyd. Jon Rahm siger, at det særligt er udsigten til at være en del af et hold, der har lokket ham til at skifte til LIV.

Rahm sagde på et pressemøde i aftes, at han håber, han kan bevare sit medlemskab af både PGA Tour og DP World Tour og ikke mindst, at han stadig kan være en del af de europæiske Ryder Cup-hold.

Jon Rahms skifte til LIV Golf er et kæmpe nederlag for PGA Tour og DP World Tour. De to tours har siden foråret, hvor det overraskende kom frem, at der var indledt forhandlinger med LIV, forsøgt at nå til enighed om et samarbejde. Intet er sluppet ud omkring disse forhandlinger, men begge parter har sagt, at målet var at få tingene på plads inden nytår.

Angiveligt har Rahm fået mellem 400 og 500 millioner dollars, svarende til et beløb på mellem 2,5 og 3,5 millarder danske kroner, for at skifte. Et absurd beløb, som bare er endnu en dråbe i den tilsyneladende bundløse saudiarabiske pengekasse, Public Investment Fund.

Billetsalget til Danish Golf Championship er i fuld gang, og der er lige nu billetter til de billigste priser. Der er flere forskellige typer af billetter som dog alle har det til fælles, at de kan bruges som den perfekte julegave. Og der er gratis adgang for børn under 16 år. Når du køber en billet, får du mulighed for at downloade et fint gavebevis, som du kan lægge under træet. Her kan du købe billetter.

Husk, at du stadig kan være med i konkurrencen om at vinde to VIP billetter til Danish Golf Championship – tilmeld dig her.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Topspiller siger stop – Succes for Nicole, Lucas på LIV? 

Læs mere – Nye regler for golfbolde – alle vil miste længde

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Læs mere – Se giraffen

Læs mere – Fin debut til Friedrichsen

Læs mere – Nicolai Højgaard nomineret til fornemme priser

Læs mere – Mød de nye danske spillere på DP World Tour

Her kan du købe billetter til Danish Golf Championship 2024