Danmark fik tre nye spillere på DP World Tour efter Q-School Final Stage for nylig. Her kan du møde dem og lære dem en lille smule bedre at kende.
Jonathan Gøth-Rasmussen 25 år, født 20. maj 1998 OWGR: 1046
Helsingør Golf Club, Søllerød Golfklub. Blev professionel i 2020
Et år på college i USA
Tidligere landsholdsspiller og vinder af Junior DM
Søn af tidligere spiller og nuværende PGA Professionel i Helsingør GC, Jacob Rasmussen
Spillede Junior Ryder Cup i 2016 hvor han vandt to af tre mulige point. USA vandt dog 15,5 – 8,5
Har de seneste tre sæsoner spillet på ECCO Tour. Vandt The#1 Tour Final in Golf på PGA National i Malmø i oktober 2023
Sluttede i 2023 på 14. pladsen på Golfbox Road to Europe
Gik gennem alle tre stadier af Q-School 2023 og fik kort nummer 30 af 33 til kategori 18
Får debut på DP World Tour på torsdag i Joburg Open. Har aldrig før spillet på DP World Tour eller Challenge Tour
Caddie i Sydafrika: Mads Langkilde, tidligere spiller og god ven
Har det fint med at hedde Jonathan Gøth i daglig tale
Søren Broholt Lind 25 år, født 28. januar 1998 OWGR: 1041
Odder Golfklub
Fire år på college i USA
Tidligere landsholdsspiller. Med på EM-guldholdet PGA Catalunya, Spanien i 2021. Med på EM-bronzeholdet på Royal St. Georges i 2022
Blev professionel i juli 2022
Har de seneste to sæsoner spiller på ECCO Tour. Sluttede i 2023 på 15. pladsen på Golfbox Road to Europe
Søren gik gennem alle tre stadier af Q-School 2023 og fik kort nummer 23 af 33 til kategori 18
Har spillet én gang på DP World Tour, Made in Himmerland 2023 (MC) og én gang på Challenge Tour, Copenhagen Challenge (MC)
Får debut som medlem af DP World Tour i Joburg Open på torsdag
Caddie i Sydafrika: Lokal caddie de tre første turneringer og så storebror Søren i Mauritius
Har det fint med at hedde Søren Lind
Sebastian Friedrichsen 21 år, født 29. september 2002 OWGR: 688
Asserbo Golf Club, The Scandinavian
Tidligere landsholdsspiller. Vandt European Young Masters som 16-årig. Med på holdet der vandt Junior VM i Japan i 2018. Vandt Portuguese International Amateur Championship som 18-årig. Med på EM-guldholdet PGA Catalunya, Spanien i 2021.
Blev professionel i september 2021
Spillede på ECCO Tour 2022 hvor han vandt sæsonpremieren i Spanien. Havde derudover ti top 10 placeringer i løbet af sæsonen.
Sluttede som nummer 5 på Golfbox Road to Europe og rykkede op på Challenge Tour
Spillede fuld sæson på Challenge Tour i 2023. Spillede 24 turneringer, klarede 13 cuts. Bedste placering blev tre gange T5. Sluttede sæsonen som nummer 43 på Road to Mallorca.
Vandt The Scandinavian Challenge 2023
Har deltaget i Made in Himmerland i 2018 (MC)
Får debut som medlem af DP World Tour i South African Open*
Caddie i Sydafrika: Nicklas Mølholm, god ven
*Sebastian er pt. anden reserve men bør være sikker på en plads
Udover Joburg Open har DP World Tour også en turnering i Australien, hvor det gælder Australian PGA Championship i Brisbane. Her er John Axelsen og Søren Kjeldsen til start. V Sport Golf sender fra begge turneringer.
— — — — — — —
Læs mere – Den nye sæson begynder på onsdag
Læs mere – Det følger der med Nicolais sejr
Læs mere – Interview med Nicolai Højgaard
Læs mere – Kæmpe triumf for Nicolai Højgaard
Læs mere – Nu varer varer ikke længe
DP World Tour Championship – Slutstillingen
Læs mere – Fra ECCO Tour til PGA Tour
Læs mere – Tre danskere fik kort til DP World Tour
Læs mere – ECCO Tour 2024 er klar
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, får du besked som en af de første, når de første early bird billetter til Danish Golf Championship 2024 om kort tid kommer til salg. I vores nyhedsbreve vil du også blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024.
Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!