Der var ikke de helt store forskydninger blandt de danske golfspillere, da mandagens udgave af den officielle verdensrangliste (OWGR) blev offentliggjort. Og så alligevel, for Thomas Bjørn blev ugens danske højdespringer. Med en 32. plads i Dubai Invitational rykkede Bjørn 117 pladser frem, så han i denne uge er på 1113. pladsen.

Thorbjørn Olesen blev bedste dansker i turneringen med en delt 8. plads. Alligevel blev det kun til en forbedring på en enkelt placering, fra nummer 80 til 79. Rasmus Højgaard sluttede som nummer 11, hvilket var nok til at bevare sin position som verdens nummer 87.

Både Jeff Winther og Marcus Helligkilde gik en smule tilbage på OWGR, så Winther er nu på 174. pladsen, og Helligkilde er på 211. pladsen. Uden at spille i denne uge avancerede Niklas Nørgaard en enkelt plads, så han nu er på 317. pladsen.

Nicolai Højgaard gled for anden uge i træk en smule baglæns. Trods en 25. plads i Dubai Invitational blev det til to skridt baglæns og en 53. plads på OWGR i denne uge.

Vinderen af Dubai Invitational, engelske Tommy Fleetwood, avancerede fire pladser med sejren, så han nu er på 11. pladsen, mens turneringens nummer to, Rory McIlroy, forblev på andenpladsen efter Scottie Scheffler.

En af spillerne, der overhalede Nicolai Højgaard, er vinderen af Sony Open på PGA Tour, Grayson Murray, der vandt turneringen efter omspil mod Keegan Bradley og An Byeong Hun. Sidstnævnte var den anden, der overhalede Nicolai Højgaard. Med sejren rykkede Murray fra 132. pladsen til 46. pladsen.

Se den seneste udgave af OWGR her.

Husk at du stadig kan købe billetter til Danish Golf Championship 2024 på Lübker Golf & Spa Resort til early bird priser.

Her kan du købe billetter.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Om han så var Ken fra Barbie…

Læs  mere – Kjettrup er inviteret til Dubai

Læs mere – Chefen siger op

Læs mere – Stor fokus på Nicolai Højgaard

Læs mere – Nyt og noter uge 2

Læs mere – Nicolai er ude af top 50 på OWGR

Læs mere – Rory trækker i land

Læs mere – 233 danske herrer på verdensranglisten

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Læs mere – Nicolai Højgaard fik Den Gyldne Golfbold

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!