De danske golfstjerner Rasmus Højgaard og hans tvillingebror Nicolai ser frem til at spille på hjemmebane, når DP World Tour gæster Lübker Golf Resort i næste uge. Den forsvarende mester Rasmus og hans tvillingebror Nicolai opfordrer i en videohilsen de danske tilskuere til at møde op og støtte dem og resten af de danske deltagere:

“Kom ud og støt os og alle de andre danskere, så vi kan få en fantastisk uge,” lyder det fra brødrene. (Se videoen nederst på denne side)

20 Danskere på Startlisten

Foruden Højgaard-brødrene stiller yderligere 18 danske spillere til start i turneringen. På listen finder man blandt andet rutinerede navne som Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen samt en række unge talenter som blandt andre Rasmus Neergaard-Petersen, Hamish Brown og Jacob Skov Olesen, der deltager som amatør.

Her er de danske deltagere:

– Thomas Bjørn
– Thorbjørn Olesen
– Rasmus Højgaard
– Søren Kjeldsen
– Nicolai Højgaard
– Jeff Winther
– Niklas Nørgaard
– Lucas Bjerregaard
– Sebastian Friedrichsen
– Søren Broholt Lind
– Jonathan Gøth-Rasmussen
– John Axelsen
– Rasmus Neergaard-Petersen
– Hamish Brown
– Nicolai Kristensen
– Jeppe Kristian Andersen
– Peter Launer Bæk
– Christoffer Bring
– Jens Kristian Thysted
– Jacob Skov Olesen (Am)

Der forventes op mod 60-80.000 tilskuere, som kan se frem til en uge med topgolf på dansk jord.

Turneringen starter torsdag den 22. august, og billetter kan købes via dette link.