Fra i dag og i de kommende uger vil vi publicere en række artikler, hvor vi sætter fokus på Danish.Golfs mange uundværlige partnere. Små og store virksomheder, som alle har det til fælles, at de er med til at løfte golfsporten i Danmark.

I denne første artikel vil vi gerne præsentere Santander Consumer Bank, H2O og Salling Group. Her er der tale om tre vidt forskellige typer virksomheder, som alle har det til fælles, at de støtter og anerkender de frivillige medarbejdere til vores golfturneringer.

Santander Consumer Bank

Spanskejet bankgigant, der i Danmark fungerer som privatkunde- og erhvervsbank, Santander har været med som partner siden starten af Made in Denmark i 2014. Santander har valgt at rette deres støtte mod de mange frivillige, som hvert år yder en uvurderlig indsats i vores golfturneringer. Derudover er Santander en stor del af et velgørenhedsarrangement, der afholdes om lørdagen til vores DP World Tour-turneringer i samarbejde med Kids Aid. Bo Jakobsen, der er Commercial Director og Country Manager for Danmark i Santander, deltager selv aktivt i Santanders kampagne for de frivillige til vores turneringer.

H2O

Danskejet beklædningsvirksomhed, der blev grundlagt i 1982 af Jens Knud Lind. I dag ejes H2O af en investorgruppe med Christian Trads og Mikkel Christensen i ledelsen. H2O sørger for tøj til de frivillige, og med start i 2024 kommer beklædningen til at være noget anderledes end tidligere set til en golfturnering. Hvor man som frivillig tidligere iførte sig sportstøj/golftøj, bliver kollektionen denne gang langt mere streetwear-agtig med T-shirts, sweatshirts og hoodies. Ideen er at nedbryde fordommene om golf som en rigmandssport, hvor man skal bære ternede bukser og polotrøjer.

Desuden vil alt bomuld fra H2O bære det nordiske kvalitetsstempel, Svanemærket, som indikerer, at varen er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende varegruppe.

Salling Fondene

Salling Group er en dansk dagligvarekoncern, grundlagt i 1960 af købmand Herman Salling. Salling Group, med hovedsæde i Aarhus, har mange kendte danske dagligvarebutikker i sin portefølje, blandt andet Netto, Bilka og Føtex. Salling Group ejes i dag af Salling Fondene som også er dem der støtter Danish.Golf. Alt overskud fra Salling Group investeres enten tilbage i forretningen eller doneres til projekter og initiativer, der har til formål at skabe en bedre hverdag.

Salling Fondene har siden 2012 uddelt over 2 mia. kroner til projekter og initiativer indenfor blandt andet kunst og kultur, kirke, sport, uddannelse, forskning og værdige formål. Aftalen med Danish.Golf handler om støtte til de frivillige til golfturneringerne. Specifikt gælder det mad, drikke og generel forplejning til de mange hundrede frivillige.

Husk, at uden frivillige er der ingen golfturnering!

GolfPromote er det eneste selskab i verden, der arrangerer golfturneringer på tre forskellige niveauer: ECCO Tour, Challenge Tour og DP World Tour. Fødekæden begynder ude i de danske klubber og fortsætter med DGU og de mange landshold som de første trin mod en professionel tilværelse.

Når de nye unge professionelle skal se, om vingerne kan bære, er første stop ECCO Tour. Herefter hedder det Challenge Tour og endelig DP World Tour og måske endda PGA Tour, sådan som det er sket for både Nicolai Højgaard og Thorbjørn Olesen.

Vi har et unikt system i Danmark, hvor en støtte til GolfPromote er en støtte til de unge nye talenter, en støtte til den videre udvikling på Challenge Tour og en støtte til, at vi kan afholde golfturneringer på øverste niveau – Danish Golf Championship.

Danish Golf Championship

  • 2024 – Lübker Golf & Spa Resort
  • 2025 – Furesø Golfklub
  • 2026 – Great Northern Golf Resort

Danish Golf Challenge

  • 2024 Odense Eventyr Golfklub

ECCO Tour 2024

  • ECCO Tour Spanish Open
  • ECCO Tour Catalunya Championship
  • ECCO Tour Sand Valley Spring Series
  • ECCO Tour Sand Valley Spring Series
  • ECCO Tour Sand Valley Spring Series
  • Rømø Golf Links
  • Smørum Golf Center
  • Samsø Golfklub
  • Lübker Golf & Spa Resort
  • Esbjerg Golfklub
  • Great Northern
  • Lyngbygaard Golf
  • Frederikshavn Golfklub

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – ECCO Tour rykker nordpå

Læs mere – Rasmus er topnavnet i Indien

Læs mere – Første pro-sejr til Rasmus Neergaard-Petersen

Læs mere – Mindre end 14 dage til Sand Valley Spring Series

Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025

Læs mere – OWGR er under pres

Læs mere – Drama da Kongen af Møn vandt

Læs mere – Flere unge skal spille golf

Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!