En aftale til en værdi af godt 3 milliarder dollars eller omkring 20 milliarder kroner er overskriften på en ny stor aftale mellem PGA Tour og Strategic Sports Group (SSG), som sammen danner PGA Tour Enterprises. Helt konkret hvad det nye eventyr vil betyde for spillere og for golfsporten, er endnu ikke klart, men en aftale med LIV Golf synes at være rykket længere væk.
Klart er det imidlertid, at denne aftale vil minimere muligheden for, at den saudiske Public Investment Fund (PIF), der står bag LIV Golf, kommer ind i det gode selskab. Således kan den igangværende aftale mellem PGA Tour og LIV Golf om ikke at bekrige hinanden falde på gulvet.
Der er dog lavet en kattelem for PIF. I onsdagens pressemeddelelse hedder det, at der i fremtiden er mulighed for en investering fra PIF, ‘hvis alle nødvendige godkendelser fra myndighederne er på plads’. Med det hentydes til de juridiske undersøgelser, som amerikanske myndigheder har iværksat om, hvorvidt PIF lovligt kan investere store summer i PGA Tour.
For DP World Tour og dermed for mange af de danske professionelle herrerspillere kan aftalen mellem PGA Tour og SSG gå hen og blive gavnlig, idet PGA Tour Enterprises er indehaver af de forretningsmæssige og kommercielle rettigheder for både PGA Tour og DP World Tour.
Der er dog ingen melding om, hvad det nye samarbejde og hvad de mange millioner kroner rent praktisk vil få af betydning for PGA Tour og DP World Tour. Vi skal dog nok forvente, at DP World vil fortsætte i rollen som lillebror i den nye store familie.
Men hvem er Strategic Sports Group? Det er et meget stort amerikansk konsortium bestående af ejere af diverse store sportklubber med Fenway Sports Group i spidsen. Fenway Sports Group ejer blandt andet den engelske fodboldklub Liverpool FC og den amerikanske ishockeyklub Pittsburgh Penguins. Derudover er ejerne af en lang række andre store sportsklubber en del af SSG.
Husk at du stadig, frem til 14. februar, kan købe billetter til Danish Golf Championship 2024 på Lübker Golf & Spa Resort til early bird priser.
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Rasmus er favorit igen
Læs mere – Snart slut med Early Bird priser til Danish Golf Championship
Læs mere – Tyrrell Hatton til LIV – Sæsonpremiere på Challenge Tour
Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen
Læs mere – Stor dansk fremgang på OWGR
Læs mere – Vinderinterview med Thorbjørn
Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa
Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship
Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin
Læs mere – 233 danske herrer på verdensranglisten
Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!