Den blot 17-årige Viktor Kofod-Olsen har fået en invitation til denne uges turnering på DP World Tour, Ras Al Khaimah Championship. Viktor Kofod-Olsen er nok ikke et navn, som vækker genkendelse hos ret mange, og det er da heller ikke ret meget, vi ved om ham, og vi har heller ikke noget billede af ham.

Det, vi ved, er, at han har fået invitationen ovenpå sejr i Junior Dubai Desert Classic, som blev spillet i weekenden op til Hero Dubai Desert Classic, på Majlis Course på Emirates Golf Club, samme bane som Rory McIlroy vandt på i søndags. Kofod-Olsen var rundt i 71 og 69 slag og endte to slag bedre end spilleren på andenpladsen efter de 36 huller.

Oprindeligt kommer Viktor Kofod-Olsen fra Kalundborg Golfklub, men tilsyneladende bor han i Dubai, formentlig sammen med sine forældre, og er som vi forstår det også medlem i The Emirates Golf Club. Den unge dansker fyldte 17 år i december 2023.

På entry-listen på DP World Tour hjemmesiden er Viktor Kofod-Olsen opført som UAE resident, men han er altså dansker. Og det skal blive spændende at se, hvordan han vil klare sig i turneringen i Ras Al Khaimah.

På mange måder minder historien om en anden ung og dengang ukendt dansk amatør, Micky (Mikkel) Mathiesen, der kvalificerede sig til Qatar Masters både i 2019 og 2022 i kraft af sejre i en stor juniorturnering i Qatar, hvor han var bosat med sine forældre. Micky Mathiesen missede cuttet begge gange.

Husk at du stadig kan købe billetter til Danish Golf Championship 2024 på Lübker Golf & Spa Resort til early bird priser.

Her kan du købe billetter.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Hård tur for Nicolai – Stor check til Gøth-Rasmussen – flot start af Nanna

Læs mere – Stille uge for danskerne på OWGR

Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa

Læs mere – Meronk hædret – Knud Storgaard kæmper for plads på Legens Tour

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Læs mere – Om han så var Ken fra Barbie…

Læs mere – Chefen siger op

Læs mere – Rory trækker i land

Læs mere – 233 danske herrer på verdensranglisten

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Læs mere – Nicolai Højgaard fik Den Gyldne Golfbold

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!