Andreas Halvorsen gik for anden dag i træk en runde i 66 slag (-6) og indtager førstepladsen efter de to første dage i 12 under par. Nordmanden fik en hurtig start med fem birdies på de første ni huller sammen med en bogey på syvende hul. Trods endnu en bogey på det 12. hul lavede han tre yderligere birdies på vejen ind.

Den 27-årige var henrykt over sit spil de første to dage i Odense og fremhævede specielt sin putting

– Jeg har rullet den virkelig godt på greens. Jeg vil ikke sige, at jeg har været for aggressiv, men jeg har puttet godt – det har været nøglen indtil videre, fortæller han og fortsætter:

– Det tager bestemt lidt af presset, at jeg ikke behøver at slå den for tæt på og stadig ved, at jeg kan hole et 15-fods put. Jeg prøvede at spille hullerne stort set på samme måde som i går, men stadig uden at risikere for meget.

Denne sæson er Halvorsens første på Challenge Tour, og han har udnyttet sine spillemuligheder fuldt ud og har klaret cuttet i alle sine fem starter. Nordmanden gik ind i weekenden på Challenge de España tidligere på måneden delt på andenpladsen, og han ser frem til igen at være i cotentention om sejren i weekenden i Danmark.

– Jeg er spændt på det. Jeg spillede godt i Spanien og fik god erfaring der ved at være tæt på føringen. Jeg har ikke rigtig været i den position på denne tour før, så det er rart at få endnu en oplevelse her, og det bliver sjovt at se, hvordan jeg håndterer det, afslutter han.

Islændingen Gudmundur Kristjansson gik en runde på 67 og sluttede dagen på andenpladsen i 11 under par, to slag foran sydafrikaneren Oliver Bekker på tredjepladsen. Spanieren Joel Moscatel, danske Frederik Birkelund og Hugo Townsend fra Sverige er yderligere et slag bagefter.

Syv spillere er delt på syvendepladsen i syv under par, heriblandt Road to Mallorca ranglisten suveræne nummer et Rasmus Neergaard-Petersen. Lidt længere tilbage er Peter Bæk placeret som nummer 14, og herunder kan du høre ham sætte ord på de første par dage.

Tredje runde starter kl. 9:00 lørdag morgen, hvor Halvorsen slår ud sammen med Kristjansson og Bekker kl. 11:09.

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Danish Golf Challenge – Dag 1

Læs mere – Bliver det tredje sejr til Neergaard?

Læs mere – Ugens overblik uge 21

Læs mere – ECCO Tour indgår aftale med INFINITUM

Læs mere – Vanvidsrunde fra Thorbjørn 

Læs mere – Peter Bæk på hjemmebane

Læs mere – En duft af kaffe på teestedet

Læs mere – Præsentation af partnere

Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige

Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025

Læs mere – Se ECCO Tour Magasinet

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis