Igen i denne uge er der en stor dansk repræsentation på DP World Tour, som har taget turen fra et emirat til et andet i De Forenede Arabiske Emirater. Det gælder Ras Al Khaimah Championship, hvor der igen er ni danskere på startlisten.

I forhold til sidste uge i Dubai er Frederik Kjettrup, der var med på en invitation, og Nicolai Højgaard, der er taget til Californien for at spille sin første turnering som medlem af PGA Tour, ikke med. Til gengæld er Sebastian Friedrichsen (billedet) og Viktor Kofod-Olsen de nye i den danske ‘startopstilling’.

Ukendt dansker inviteret til Ras Al Khaimah

Thorbjørn Olesen (billedet) og Rasmus Højgaard må, i hvert fald på papiret, anses som nogle af favoritterne i Ras Al Khaimah Championship. Kun to spillere er rangeret højere på verdensranglisten end de to danskere, nemlig sydafrikaneren Thriston Lawrence (69) og englænderen Jordan Smith (74). Thorbjørn Olesen er nummer 85, mens Rasmus Højgaard i denne uge er verdens nummer 89.

Det er tredje år i træk, at turneringen er på kalenderen hos DP World Tour, og der har været rigtig fine danske resultater i de to første udgaver. Sidste år endte Thorbjørn på 4. pladsen, mens Rasmus fik en 6. plads, og for to år siden vandt Nicolai Højgaard.

Ser man på starttiderne og de tiltænkte såkaldte TV-bolde, er Olesen og Højgaard i samme gruppe med svenske Sebastian Söderberg som sidste mand. I gruppen efter finder vi Thomas Bjørn, der igen i denne uge er med på en invitation, og han får selskab af Guido Migliozzi fra Italien og japanske Rikuya Hoshino. Se alle starttider her.

De ni danske deltagere:

Marcus Helligkilde

Niklas Nørgaard

Rasmus Højgaard

Thomas Bjørn

Jeff Winther

Thorbjørn Olesen

Søren Kjeldsen

Sebastian Friedrichsen

Viktor Kofod-Olsen

V Sport Golf sender direkte alle fire dage.

Husk at du stadig kan købe billetter til Danish Golf Championship 2024 på Lübker Golf & Spa Resort til early bird priser.

Her kan du købe billetter.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Hård tur for Nicolai – Stor check til Gøth-Rasmussen – flot start af Nanna

Læs mere – Stille uge for danskerne på OWGR

Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa

Læs mere – Meronk hædret – Knud Storgaard kæmper for plads på Legens Tour

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Læs mere – Om han så var Ken fra Barbie…

Læs mere – Chefen siger op

Læs mere – Rory trækker i land

Læs mere – 233 danske herrer på verdensranglisten

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Læs mere – Nicolai Højgaard fik Den Gyldne Golfbold

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!