Der er ni danskere til start i Dubai Desert Classic, en turnering, der sandelig er blevet en klassiker. Turneringen blev spillet første gang i 1989 under navnet Karl Litten Classic, opkaldt efter manden, der designede Majlis Course på Emirates Golf Club, den første græsgolfbane i De Forenede Arabiske Emirater.

Årets udgave bliver den 35. i rækken, og bortset fra i 1999 og 2000, hvor der blev spillet på Dubai Creek Resort, har turneringen haft fast hjemsted på Emirates GC og Majlis Course.

En enkelt gang er det blevet til dansk sejr. Som mange sikkert husker, var det da Thomas Bjørn efter fire fabelagtige runder i selskab med Tiger Woods, vandt turneringen i 2001. Anders Hansen var tæt på i 2011, hvor han opnåede en andenplads sammen med James Kingston, bare et slag fra vinderen, Álvaro Quirós.

Med ni danskere til start i år og flere, der viste god form i sidste uge, kan vi godt tillade os at drømme om gode danske resultater og måske endda en dansk sejr i denne uge. Det er dog værd at bemærke, at i modsætning til sidste uges turnering på Dubai Creek, hvor der blot var 60 deltagere, er der fuldt felt i denne uge med cut efter 36 huller.

Anført af Rory McIlroy og en række andre topnavne kæmper 126 spillere om en samlet præmiesum på ikke mindre end 9 millioner dollars i årets første Rolex Series-turnering på DP World Tour. Og netop McIlroy får dansk selskab i skikkelse af Nicolai Højgaard, med Adam Scott som sidste mand.

Også Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen skal ud i en TV-bold. De to danskere får verdens nummer 15, engelske Tyrell Hatton, som selskab de to første runder.

En af de ni danskere er amatørspilleren Frederik Kjettrup fra Brønderslev Golfklub, samme klub som Søren Kjeldsen, der også deltager i turneringen, oprindeligt kommer fra. Kjettrup befinder sig i finalen af sit college-ophold i Florida, hvor han har opnået flere imponerende sejre.

Sidste sommer viste den 24-årige nordjyde, at han godt kan gøre sig gældende blandt de professionelle. Kjettrup opnåede en flot 24. plads i Made in Himmerland. Der er dog et noget stærkere felt, han skal optræde i denne uge, med 15 spillere fra verdensranglistens top 100.

Blandt amatørerne er Frederik Kjettrup nummer 15 i verden og den bedst placerede europæer på amatørernes verdensrangliste. Udover deltagelse i Made in Himmerland sidste år har Kjettrup spillet en enkelt gang på Challenge Tour i Frederikshavn i 2022, hvor han opnåede en flot 8. plads. Derudover har han deltaget i 11 ECCO Tour-turneringer med en delt andenplads i Thisted Forsikring Championship i 2020 som sit bedste resultat.

De ni danske deltagere i Dubai Desert Classic:

Nicolai Højgaard

Søren Kjeldsen

Marcus Helligilde

Niklas Nørgaard

Rasmus Højgaard

Thomas Bjørn

Thorbjørn Olesen

Jeff Winther

Frederik Kjettrup

Se alle teetimes i Dubai Desert Classic her.

V Sport Golf & Viaplay sender direkte alle fire dage.

Husk at du stadig kan købe billetter til Danish Golf Championship 2024 på Lübker Golf & Spa Resort til early bird priser.

Her kan du købe billetter.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Bjørn blev ugens danske højdespringer på OWGR

Læs mere – Om han så var Ken fra Barbie…

Læs  mere – Kjettrup er inviteret til Dubai

Læs mere – Chefen siger op

Læs mere – Stor fokus på Nicolai Højgaard

Læs mere – Nyt og noter uge 2

Læs mere – Nicolai er ude af top 50 på OWGR

Læs mere – Rory trækker i land

Læs mere – 233 danske herrer på verdensranglisten

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Læs mere – Nicolai Højgaard fik Den Gyldne Golfbold

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!