Der er rigeligt med danske deltagere i årets sidste turnering på DP World Tour, AfrAsia Bank Mauritius Open, til at nå hele vejen rundt om juletræet, hvis det skulle komme dertil. Ikke færre end 11 danskere er til start. Der spilles på Heritage La Réserve GC, samme bane som Rasmus Højgaard vandt på i 2020, hvilket var hans første sejr.
De 11 danskere er:
Rasmus Neergaard-Petersen (invitation) | Jonathan Gøth-Rasmussen |
Joachim B. Hansen | Søren Kjeldsen |
Sebastian Friedrichsen | John Axelsen |
Oliver Hundebøll | Jeppe kristian Andersen |
Jeff Winther | Nicolai Kristensen |
Søren Lind |
Feltet tæller også en række af de stærke sydafrikanske navne, anført af Louis Oosthuizen, vinder af den seneste turnering, Alfred Dunhill Championship. Også den forsvarende mester, franske Antoine Rozner, er til start. Rozner var med i omspillet i 2020 sammen med Rasmus Højgaard og Renato Paratore.
Overordnet kan man ikke påstå, at der er tale om et stærkt felt, trods enkelte stærke navne. I fraværet af en række af de mere etablerede navne er der blevet plads til flere af de danske spillere, som under normale omstændigheder ikke skal regne med at komme imed i ret mange turneringer på DP World Tour.
Det gælder for eksempel Nicolai Kristensen og Jeppe Kristian, som begge er med fra kategori 20, mens John Axelsen er med fra sin kategori 19.
Laurie Canter, der var en af de tre spillere, der forleden gik gennem LIV Golf Promotions, er også på startlisten. Desuden genkender vi navne som Alex Levy, Marc Warren, Tapio Pulkkanen, Matteo Manassero, Marcel Siem og endelig Dylan Frittelli, der vandt turneringen i 2018.
Igen denne uge får vi et glædeligt gensyn med Andrew Johnston, også kendt som Beef. Andrew Johnston spiller sin kun fjerde turnering siden 2021. Den 34-årige englænder har været væk fra turneringsgolf på grund af mentale problemer. I sidste uge klarede Beef cuttet og sluttede på en 61. plads.
Der spilles som beskrevet på Heritage La Réserve GC, der på nogle huller til forveksling minder en del om en rigtig linksbane. I videoen nedenuden, kan du få et kort indtryk af banen.
V Sport Golf sender direkte alle fire dage.
Billetsalget til Danish Golf Championship er i fuld gang, og der er lige nu billetter til de billigste priser. Der er flere forskellige typer af billetter som dog alle har det til fælles, at de kan bruges som den perfekte julegave. Og der er gratis adgang for børn under 16 år. Parkering er gratis hele ugen for alle. Når du køber en billet, får du mulighed for at downloade et fint gavebevis, som du kan lægge under træet. Her kan du købe billetter.
Husk, at du stadig kan være med i konkurrencen om at vinde to VIP billetter til Danish Golf Championship – tilmeld dig her.
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Stille uge for danskerne hvor det blev til både MC og DQ
Læs mere – Rahm skifter til LIV Golf
Læs mere – Nye regler for golfbolde – alle vil miste længde
Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship
Læs mere – Nicolai Højgaard nomineret til fornemme priser
Læs mere – Mød de nye danske spillere på DP World Tour