Gennem hele ugen har der været dansk dominans på Samsø. Og finalerunden blev ingen undtagelse.

Morten Toft Hansen gik ind til finalerunden med en føring på et slag ned til landsmanden Alexander Frances. Det var en føring, som Toft Hansen efter en forrygende forni øgede til fire slag. Bagni udviklede sig dog til en mere nervepirrende affære end de fleste kunne have spået.

Frances var to over par efter tre spillede huller af finalerunden, og han lignede på ingen måde en mulig vinder. Om den dårlige start løsnede op i Mønspilleren vides ikke, men ikke desto mindre præsterede han seks birdies og en eagle på de næste 14 huller, hvilket bragte ham til en total score i -19. Dermed var føringen nu vendt til Frances’ fordel. Med en bogey til Hansen på 17. og en birdie til Jens Kristian Thysted, som gik dagens bedste runde i 65 slag (-7), var der tre mand i spil om sejren og pludselig spænding for alle pengene.

Symptomatisk for finaledagen udviklede hul 18 sig særdeles uforudsigeligt. Fra fairway slog Frances out of bounds over greenen ad to omgange og måtte notere en 8’er på par-4 hullet. Dermed faldt han tilbage på en tredjeplads i -15, og da både Thysted og Toft Hansen noterede pars, var det tid til omspil.

Efter en par på første omspilshul kunne Thysted kalde sig vinder af Samsø Classic Pro-Am by Samsø Festival. Det er smørumspillerens anden sejr denne sæson, og med sejren bibeholder han tredjepladsen på ranglisten og lægger yderligere afstand til forfølgerne.

Se resultaterne fra Samsø her.

Se stillingen på den nordiske rangliste her.

— o0o —

Køb billet til DP World Tour på Lübker

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis