Det blev en yderst spændende afslutning på Trophée Hassan II i Marokko, hvor 66 spillere over 50 år dystede om en præmiesum på 2 millioner dollars og ét fuldt medlemskab af PGA Tour Champions Tour til vinderen.

Thomas Bjørn, der fyldte 53 år sidste uge, begyndte dagen et slag fra de førende, men kom hurtigt op på en delt førsteplads. Efter birdie på 12. og 13. hul førte Bjørn pludselig med to slag. Desværre blev det til en bogey på 15. hul, og på samme tid var argentinske Ricardo Gonzáles i gang med en mirakelafslutning.

Med fire birdies i træk fra 13. hul bragte den 55-årige Gonzáles sig i spidsen med to slag inden de to sidste huller. Trods lidt usikkerhed på 17. hul reddede han par, men Bjørn fik birdie på hullet og skabte fornyet spænding om udfaldet.

På 18. hul, par 5, slog Gonzáles sin bold på green i to slag, mens Thomas Bjørn endte i greensidebunker i to slag og kom ikke derfra med den birdie, der kunne have sat Gonzáles under ekstra pres.

Ærgerligt for Thomas Bjørn, der efter anden runde fortalte pressen, at han i høj grad ønskede sig en sejr og muligheden for fast medlemskab af PGA Tour Champions. Bjørn måtte tage til takke med andenpladsen og kunne som et plaster på såret glæde sig over præmien på 1.200.000 kroner.

Ricardo Gonzáles har vundet fire gange i sin tid på DP World Tour, og han har også vundet en enkelt gang på Legends Tour. Nu kan han også kalde sig vinder på PGA Tour Champions. Med sejren i Marokko følger en præmie på 2.200.000 kroner og fuldt medlemskab af PGA Tour Champions.

Bjørn har spillet langt mere på DP World Tour, siden han fyldte 50, end han har spillet på Legends Tour. Alligevel er det blevet til to sejre i blot 7 starter. I 2021 vandt han Irish Legends, og året efter blev det til sejr i Mauritius i sæsonfinalen på Legends Tour.

Uden at have været medlem af PGA Tour Champions har Bjørn, der i Marokko var med på en sponsorinvitation, spillet fire gange på touren med en 11. plads i Senior Open Championship i 2020 som hidtil bedste resultat. Indtil i dag, hvor andenpladsen i Marokko nu er hans bedste resultat på PGA Tour Champions.

Se resultatet af Trohpée Hassan II her.

 – – – o0o – – –

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – En hånd til Lucas og MØM

Læs mere – Sæsonpremiere på ECCO Tour

Læs mere – Mød os på Dansk Golf Show i Herning

Læs mere – Woods gik en 86’er

Læs mere – Thorbjørn Olesen inviteret til The Masters

Læs mere – Sergio Garcia vil til Ryder Cup – Cabrera ude af fængsel spiller igen

Læs mere – Se hvor de mange danskere spiller i denne uge

Læs mere – 348 pladser frem på OWGR

Læs mere – Dansk sejr i sæsonpremiere

Læs mere – Tiger: – Jeg shankede den!

Læs mere – Flere unge skal spille golf

Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen

Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!