Det er første gang i godt 10 måneder, at Tiger Woods spiller en turnering på PGA Tour. Udover at være deltager, er Tiger også vært for turneringen. Første runde var ganske ujævn for den 48-årige amerikaner, der brugt 72 slag, et over par på Riviera CC i Los Angeles.

Det virkede som om, at der skulle bankes en hel del rust af for Tiger Woods, der kun i små glimt viste, hvad han kunne bedre end alle andre i mange år. Måden runden sluttede på, var nærmest et chok for alle, der kiggede på. På 18. hul fra fairway diskede Tiger op med et sjældent voldsomt og uprovokeret shank. Hør Tigers meget ærlige forklaring i videoen nedenunder.

 

 

Trods det uheldige slag, så fik Tiger Woods mirakuløst reddet en bogey på hullet. I videoen fortæller han, at han har døjet lidt med kramper i ryggen, men at han udover lidt ømhed generelt føler sig i god fysisk form med ben og ankel ovenpå sine seneste operationer.

Nicolai Højgaard gik første runde af The Genesis Invitational i 70 slag, et under banens par, og han er med den score placeret på en delt 28. plads i feltet på bare 70 spillere. Dermed var Nicolai to slag bedre end Tiger Woods.

Bag Nicolais score gemmer sig en historie om mange missede fairways og flere gode redninger for at holde par. Det blev til fire birdies og tre bogeys.

Turneringen med blot 70 deltagere føres af verdens nummer 7, Patrick Cantley, der havde 8 birdies og en enkelt bogey på første runde. Længere nede i feltet finder vi navne som Ludvig Åberg på 10. pladsen, Viktor Hovland er side om side med Nicolai på 28. pladsen, mens Rory McIlroy og Matt Fitzpatrick er blandt de sidste i stillingen.

Se stillingen her

Discovery+ og Eurosport sender fra alle runder.

– – – o0o – – –

Vi sælger fortsat billetter til Danish Golf Championship – Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Nyt og noter uge 7

Læs mere – Tiger og Nicolai?

Læs mere – Sæsonstart på Nordic Golf League

Læs mere – Danskerne viste sig igen frem

Læs mere – Viaplay snupper LET

Læs mere – Flere unge skal spille golf

Læs mere – Stor aftale for PGA Tour

Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen

Læs mere – Vinderinterview med Thorbjørn

Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!