For første gang i sæsonen blev det til amatørsejr på Nordic League. På en lummer dag med massere af tilskuere på banen i Smørum kunne en lokal landsholdsspiller løfte trofæet, til stor glæde for de mange lokale.

Danske Mads Heller, der denne uge spillede på hjemmebane, præsterede en fantom finalerunde i 62 slag (-8). Heller spillede i uimponeret stil og lignede tidligt på finalerunden en ung mand på en mission. Da han holede sit 20 meter indspil på hul 16, vidste han, at nu så det rigtig godt ud.

– Nu skal du tage dig sammen og lukke den her, fortæller han med et stort smil og fortsætter:

– Der er gode chancer på de sidste fem huller, og efter 16. vidste jeg, at jeg førte med to. Jeg er bare så glad og stolt.

Eaglen på hul 16 gav den danske amatør en føring på to slag ned ad de sidste to huller. En stensikker par på hul 17 efterfulgt af en imponerende birdie på 18. og sejren var en realitet. Det er den femte danske sejr i år på Nordic League, og den anden sejr til en smørumspiller. Tidligere på året vandt Hellers klubkammerat, Jens Kristian Thysted, og Smørum har for alvor domineret leaderboards den første halvdel af sæsonen.

Frederik Tøttenborg, endnu en hjemmebanespiller, delte føringen inden finalerunden. Tøttenborg spillede en flot finalerunde i 66 slag, men måtte se sejren gå til den unge kollega. Det er Tøttenborgs tredje top-4 i 2024. Han indtager 15. pladsen på Nordic League Rankings, hvor Heller kravler op på 23. pladsen. Der skete ingen ændringer i top-5, som fortsat indeholder danske Alexander Frances og Jens Kristian Thysted. Se hele Nordic League ranglisten her.

Jonas Lykke Petersen delte tredjepladsen med svenske Hanne Rönneblad, mens Christian Jacobsen og Jens Kristian Thysted delte sjettepladsen. Se resultaterne fra Smørum Open her.

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Ugens overblik uge 22

Læs mere – Så tæt på, Niklas

Læs mere – Norske Andreas Halvorsen vinder Danish Golf Challenge i Odense

Læs mere – Malthe Tandrup Laustsen vinder i Norge

Læs mere – ECCO Tour indgår aftale med INFINITUM

Læs mere – Første sejr til Jens Kristian Thysted

Læs mere – Præsentation af partnere

Læs mere – Det går godt med billetsalget

Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige

Læs mere – Se ECCO Tour Magasinet

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.