Marco Penge førte fra start til slut og endte med en sikker sejr i Challenge Tour Grand Final supported by The R&A. Marco Penge er fra England og vandt sæsonfinalen på Mallorca med en solid margen på hele 6 slag til nærmeste forfølger, Tom Valliant fra Frankrig.
Med sejren i turneringen sikrede Penge sig også førstepladsen på ranglisten og vandt dermed Challenge Tour 2023. Penge begyndte sæsonfinalen som nummer 24 på ranglisten, så man kan roligt kalde hans præstation for mesterlig. Også franske Tom Valliant spillede sig ind i top 20 i kraft af andenpladsen. Han var på 33. pladsen før turneringen.
Det skal nævnes, at der var kort til top 21, da Alex Fitzpatrick ikke tæller med, selvom han endte som nummer 11 på ranglisten. Fitzpatrick har opnået kategori 10 på DP World Tour med sin placering på Race to Dubai. Dermed kan Stuart Manley ånde lettet op. Waliseren spillede skidt på Mallorca, hvor han sluttede på 41. pladsen af 45 deltagere, men han endte lige præcis på 21. pladsen på ranglisten og får dermed det sidste kort.
Også den tidligere firdobbelte vinder på DP World Tour, Matteo Manassero er tilbage på højeste niveau efter fem års fravær.
De tre danskere, der var til start i årets sidste turnering på Challenge Tour, skuffede på sidste runde. Alle gik tilbage i stillingen og dermed også i slutstillingen på ranglisten. Altså intet kort til DP World Tour i denne omgang.
Nicolai Kristensen havde på papiret en chance for at spille sig i top 20, men trods birdie på første hul endte dagen med 78 slag. Også Jeppe Kristian Andersen brugte 78 slag søndag, mens Sebastian Friedrichsen gik en 75’er. Ingen af danskerne endte i top 30. Der er dog stadig muligheder i Final Qualifying School, der begynder på fredag, hvor alle tre er kvalificeret.
Herunder ser du de spillere der får kategori 14 på DP World Tour i næste sæson.
Scores – Rolex Challenge Tour Grand Final supported by The R&A
Læs mere – Strålende dansk dag på Q-School
Læs mere – Stærkt comeback af MØM
Læs mere – Drilske forhold på Q-School
Læs mere – Møn og Mallorca har noget til fælles
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, får du besked som en af de første, når de første early bird billetter til Danish Golf Championship 2024 kommer til salg. I vores nyhedsbreve vil du også blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024.
Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!
Challenge Tour 2023
Navn | Før finale | Point | ||||
1 | PENGE, Marco | 24 | 1.285,40 | |||
2 | JARVIS, Casey | 3 | 1.278,10 | |||
|
ELVIRA, Manuel | 1 | 1.261,60 | |||
4 | COUSSAUD, Ugo | 2 | 1.240,50 | |||
5 | SVENSSON, Jesper | 4 | 1.221,00 | |||
|
BLOMME, Adam | 5 | 1.199,40 | |||
7 | SCALISE, Lorenzo | 6 | 1.179,70 | |||
8 | PAVAN, Andrea | 7 | 1.139,70 | |||
|
MANASSERO, Matteo | 8 | 1.127,20 | |||
10 | GOUVEIA, Ricardo | 10 | 1.028,10 | |||
11 | FITZPATRICK, Alex | 9 | 1.003,50 | |||
|
VAILLANT, Tom | 33 | 973,6 | |||
13 | LACROIX, Frederic | 25 | 923,5 | |||
14 | LAPORTA, Francesco | 15 | 913,1 | |||
|
ENEFER, Will | 12 | 902,8 | |||
16 | CANTERO, Ivan | 11 | 900,9 | |||
17 | GIRRBACH, Joel | 17 | 877 | |||
|
BAIRSTOW, Sam | 23 | 869,1 | |||
19 | STONE, Brandon | 16 | 857,1 | |||
20 | ROTTLUFF, Maximilian | 13 | 852,4 | |||
|
MANLEY, Stuart | 14 | 840,6 | |||
|
KRISTENSEN, Nicolai | 31 | 571,1 | |||
36 | ANDERSEN, Jeppe Kristian | 35 | 531,4 | |||
43 | FRIEDRICHSEN, Sebastian | 40 | 475 |